
Vanvittigt skænderi for rullende kameraer: - Uenige om ALT
LÆS OGSÅ: INDRØMMEDE BRUG AF NARKO MIDT UNDER PODCAST
SE og HØRs podcast "Sladderministeriet" har gennem knap tre år dannet ramme om nogle dramatiske afsnit, som vi ser tilbage på i den 100. udgave.
I jubilæumsafsnittet giver journalist og vært Nicklas Lagerstorf sine bud på de mest mindeværdige og dramatisk øjeblikke, og her falder snakken hurtigt på Daniel Guldberg og Nadia Abrahamsen.
De to havde sammen vundet "Paradise Hotel", men stemningen var langt fra god mellem dem, da hun havde snydt ham i troskabstesten og kunne tage hjem fra Mexico med 450.000 kroner.
Daniel fik ikke en rød reje, og det dannede selvfølgelig grundlag for en intens podcast, hvor de to vindere sad lige ved siden af hinanden. Og det blev ikke kedeligt.
- Hold kæft, hvor de skændes!, udbryder Nicklas Lagerstorf som det første om det opsigtsvækkende afsnit.

- På det tidspunkt, hvor de kommer ind i podcasten, har de knap nok snakket sammen i et år. De havde kort snakken til forpremieren, og ellers havde de ikke talt sammen, siden hun smed kuglen i Mexico, uddyber han.
I efterbehandlingen af podcasten blev der naturligvis lavet flere artikler om det voldsomme skænderi, som foregik for rullende kameraer og tændt mikrofon.
Og klippet med skænderiet blev langt, meget langt.

- Vi har simpelthen klippet 12 et halvt minut ud af afsnittet, hvor de bare skændes og lagt det på en artikel, lyder det fra værten.
I jubilæumsafsnittet, som du kan se et klip fra i videoen øverst i artiklen, bliver "blot" to et halvt minut af skænderiet afspillet.
- Inden det her klip starter, er der gået 10 minutter, hvor de bare har skændtes helt vildt. De er uenige om alt og afbryder hinanden, fortæller Nicklas Lagerstorf, som under Daniel og Nadias skænderi ser måbende til og på de 12 minutter kun får mulighed for at stille opfølgende spørgsmål tre eller fire gange.
Du kan se klippet øverst i artiklen, og du kan høre hele afsnittet gratis på samtlige podcasttjenester!