Reality5 timer siden

Anna Seneca med kæmpe bombe: Indrømmede narkobrug

I anledning af 100 afsnit af "Sladderministeriet", tager vi et gensyn med podcastens vildeste historier. Her kan vi ikke komme udenom, da Anna Seneca indrømmede, at hun har taget narko
Se eller gense situationen hvor Anna Seneca ryster studiet med stor afsløring.
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: ANNA SENECA ER MED I NY SÆSON AF "PARADISE HOTEL"

På knap tre år har SE og HØRs podcast "Sladderministeriet" rundet 100 afsnit, hvor modige, ærlige og seje kendisser har delt ud af deres privatliv med både masser af latter og med følsomme afsløringer.

I anledning af jubilæet har vi taget en tur ned ad memory lane og kigger på nogle af de sjoveste, vildeste og mest chokerende historier, som er kommet frem i podcasten.

Her springer især afsnittet med Anna Seneca fra starten af sidste år i øjnene. Her skal vi til at sige farvel og tak, da "Paradise"-stjernen smider en bombe.

- Jeg skal nærmest til at runde af, da Anna kommer ind på, at hun har haft en dårlig omgangskreds i en periode af sit liv, som hun er kommet videre fra, fortæller vært Nicklas Erik Lagerstorf.

- Hun kredser meget om, at hun har haft et forbrug af stoffer, som hun selv kalder det. Hun vil ikke selv kategorisere det som et misbrug, uddyber han.

Anna Seneca
Da Anna Seneca sidst var med i "Sladderministeriet" smed hun en bombe, da hun åbent fortalt om sit forbrug af euforiserende stoffer.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Den meget personlige, følsomme og ærlige afsløring, var ikke noget, som var aftalt med Anna, før podcasten blev optaget.

Derfor kom det også meget bag på "Sladderministeriet"-værten, at hun pludselig indrømmede det ud af det blå.

- Jeg tænker bare, sidder du virkelig og siger det her for rullende kamraer og tændt mikrofon?, siger Nicklas Erik Lagerstorf og fortsætter:

- Det var virkelig intenst. Jeg vil sige, at det er et af de stærkeste øjeblikke i Sladderministeriets historie.

Du kan selv se hele klippet i videoen øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold