Reality29. september 2015

”Luksusfælden”: Utallige kviklån knækkede Daisy

Ustyrligt mange kviklån sendte Daisy Grann i økonomisk uføre. Faktisk er hun så langt ude økonomisk, at eksperterne må bruge drastiske metoder for at få Daisys økonomi på ret køl igen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/daisyluksus.jpg
 Foto: TV3

Daisy Grann befinder sig økonomisk i en nedagående spiral. Hun har en enorm gæld på næsten 600.000, og hun forsøger at komme gælden til livs ved at tage kviklån og betale gælden af på den måde. Men renterne på de mange kviklån øger bare gælden, og Daisy mister overblikket.

- Jeg har det, som om jeg kun overlever og ikke lever. Jeg har svært ved at overskue livet, fortæller Daisy Grann i ”Luksusfælden” i aften.

Hun låner tit penge af sin veninde, Trine, hun må købe genbrugstøj eller tøj på afbetaling. Når alle regninger er betalt, er der kun 1.000 kroner at gøre godt med.

Selvom Daisy, der bor med sine to døtre i Hillerød, udførligt har noteret alle sine udgifter i en lommebog og lavet budget, så er der ikke styr på alting.

For da ”Luksusfældens” eksperter træder til, kan de se, at ikke alt bliver noteret. Blandt andet hendes kontante hævninger, som hver måned er på 7.600 kroner og ikke de noterede 4.000 kroner.

Udover den kulsejlende økonomi har Daisy også leddegigt og en kronisk leversygdom at kæmpe med.

- Det står langt værre til, end vi havde turde frygte, siger eksperten Carsten Linnemann i programmet.

For eksempel er et enkelt kviklån, som startede på 1.700 kroner for Daisy, nu løbet op i at koste hende 6.700 kroner. Og så opdager eksperterne også lige et kommende skattesmæk på 50.000 kroner, fordi Daisy ikke har styr på sin forskudsopgørelse.

Faktisk kan eksperterne dårligt se, hvad de skal gøre for at redde Daisy Grann. De kan kun se én mulig udvej, som de normalt ikke vil anbefale folk at gøre.

Du kan se i aften klokken 20.00 på TV3 i ”Luksusfælden”, hvad det er for en metode, eksperterne tager i brug.

Se Daisys følelsesladede reaktion, da hun hører sandheden om sin økonomi:

https://imgix.seoghoer.dk/fb_realitv_116.png

Sponsoreret indhold