Reality9. juli 2020

Tv2 løfter sløret for premieren på "Landmand søger kærlighed"

Første afsnit af det populære TV2-programs nye sæson ruller over skærmen tirsdag den 11. august
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lene_beier_1_0.jpg
 Foto: TV2

Nu kan man godt begynde at glæde sig, hvis man er til landige stævnemøder på TV2.

Premieredatoen for den nye sæson af "Landmand søger kærlighed" er nu fastsat, så det er tirsdag den 11. august, du skal have popcornene klar til starten på Brian, Claus, Laura, Mads, Stine og Svends kærlighedsjagt.

Egentlig var det meningen, at den nye sæson skulle rulle over fjernsynsskærmene i foråret, men da coronaen ramte produktionen, måtte en del af kanalens programmer rykkes frem.

Optagelserne til den nye sæson har også været påvirket af pandemien. Eksempelvis har Lene Beier måtte droppe sine sædvanlige krammere til landmændene, ligesom deltagerne har opholdt sig mere udendørs på dates.

"Igen i år kan man, hvis man slet ikke kan få nok af "Landmand søger kærlighed", følge endnu en landmand i programmerne ”Den unge landmand”, der har premiere på TV2 PLAY lørdag 15. august," oplyser kanalen til SE og HØR, og fortsætter:

"Ligesom man også kan høre mere til tidligere og nuværende landmænd i ”Landmand søger kærlighed ekstra” på TV2 FRI."

Allerede før udskydelsen og restriktionerne havde det populære program meldt store ændringer ud i årets udsendelser.

https://imgix.seoghoer.dk/landkvinder.jpg
 Foto: Ian Devald / TV 2

20-årige Laura og 26-årige Stine er de første landkvinder på jagt efter kærligheden i "Landmand søger kærlighed". Foto: Ian Devald/TV2

Denne gang er det nemlig ikke kun enlige herrer, der forsøger at finde den store kærlighed.

To af deltagerne, Laura og Stine, er nemlig seje landkvinder med både ben i næsen, kælekøer og speciale i svin.

Du kan læse mere om deltagerne i den kommende sæson lige her.

Sponsoreret indhold