Reality26. april 2024 (opd. 26. april 2024)

Tv-kendisserne Lenny og Teitur i voldsomt håndgemæng: - Jeg trækker mig sgu ikke nogen steder

Der kommer ingen undskyldning til Teitur Skoubo efter offentlig lussing, som nu har kostet Lenny Pihl et juridisk slag over fingrene
Vi kommer nok ikke til at se de her to så tæt sammen lige med det samme - det skal da lige være, hvis der igen bliver delt "håndmadder" ud.
Vi kommer nok ikke til at se de her to så tæt sammen lige med det samme - det skal da lige være, hvis der igen bliver delt "håndmadder" ud.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Lenny Pihl tiltalt for spritkørsel

En lussing - og et: Kom bare an!

Sådan står "scoren" lige nu mellem de to tv-kendisserne Lenny Pihl og Teitur Skoubo, der i oktober sidste år røg i flæsket på hinanden. I dag afslørede Lenny så, hvad der ifølge ham skete den skæbnesvangre aften.

- Vi var kommet op og diskutere, og vi kan bare ikke fordrage hinanden.

- Så hakker jeg ham en lussing, og så havde jeg lige pludselig politiet I røret og var sigtet for vold og alt muligt, siger Lenny Pihl i dag i podcasten "Marcus og Realitypanelet".

Lussingen faldt foran et diskotek i København og endte med en politianmeldelse for vold. Men det får bestemt ikke Lenny Pihl til at fortryde noget.

- Jeg trækker mig sgu ikke nogen steder.

- Lenny, vold er jo ikke løsningen for helvede, lyder det fra studieværten Marcus Eklund.

- Nej, men er du klar over, hvor godt det føles nogle gange, svarer Lenny meget frisk tilbage.

Politiet endte med at give ham et såkaldt tiltalefald, der betyder en plet på straffeattesten, men altså ingen "ægte" dom.

Alligevel fortryder Lenny Pihl intet.

- Der er meget forskelligt, der har pisset mig af.

- Han var bare så flabet og provokerende, og jeg var rigtig fuld.

- Det var han også, og så kom vi op og diskuterer. Så ved jeg bare, at han slår også lige pludselig.

- Jeg hakker ham en lussing, og så flyver manden omkuld, og så vender jeg mig og går min vej.

Og netop risikoen for en ydmygelse fra Teiturs side, kunne Lenny ikke have på sig.

- At jeg bliver slået ud ved et eller andet heldigt slag af Teitur Skoubo i byen?

- Den kan jeg bare ikke have, for så kan jeg ikke bo nogen steder i Danmark længere.

Teitur er indtil videre tavs om sin version af historien.

"Narrede" Kriminalforsorgen

Inden politiet valgte at lægge sagen mod Lenny Pihl ned med et tiltalefrafald, måtte han igennem en samtale hos Kriminalforsorgen.

- Jeg var i Næstved til sådan noget personlighedstjek, hvor en dame skulle sidde og tjekke, om jeg var psykisk utilregnelig, fortæller han i programmet.

- Hende fik jeg jo bildt en kæmpe smøre ind, griner han og fortsætter:

- Hun kunne pissegodt lide mig. Og jeg kunne også godt lide hende.

Sponsoreret indhold