Reality27. april 2023

Türker Alici efter mere end tre års babykamp: F*cking ubeskriveligt

To dage efter termin kom Sarah Tiedt og Türker Alicis lille datter til verden
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Sarah og Türker har i årevis kæmpet med at blive forældre. Derfor var det måske heller så underligt, at Türker kaldte det "urealistisk", da graviditeten endelig blev en realitet. Se interviewet ovenfor.
 Video: Aller TV

Torsdag morgen stod den på ren babyjubel på Aarhus Universitetshospital, da “Paradise Hotel”-parret Sarah Tiedt, 27, og Türker Alici, 30, blev forældre for første gang.

Efter mere end tre års kamp for familieforøgelse bød parret klokken 07.47 en lille datter velkommen til verden – og det er selvsagt ikke så underligt, at følelsen af et lille vidunder i sine arme er helt særlig.

– Efter 3,5 års prøven! Med en mase nedture og mistet til ufrivillig abort – måned efter måned med negative tests. Så er det at holde vores lille prinsesse for første gang her virkelig en følelse, der er så fkn ubeskrivelig og fantastisk, lyder det fra den nybagte far i en story på Instagram, hvor han desuden deler et foto af sig selv med den lille ny i sine arme.

De nybagte forældre har åbent og ærligt sat ord på deres kamp for at udvide familien, og de tog da også deres mange følgere med rejsen, da de i august 2021 mistede deres ufødte barn og efterfølgende måtte bearbejde en voldsom sorg.

Drømmen om at blive forældre er endelig gået i opfyldelse for realityparret.
Drømmen om at blive forældre er endelig gået i opfyldelse for realityparret.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Heldigvis har lykken nu endelig tilsmilet de tidligere “Paradise Hotel”-deltagere, der således har fået familiedrømmen opfyldt med deres lille vidunder af en datter, hvis navn de, der begynder med “K”, stadig ikke er afsløret for offentligheden.

SE og HØR har forsøgt få en kommentar fra de nybagte forældre, som endnu ikke vendt retur.

Sponsoreret indhold