
Theis Horndrup gennemfører vanvittigt projekt: 70 timer i smerte
LÆS OGSÅ: THEIS HORNDRUP MILLIMETER FRA AT BLIVE LAM
Da han tonede frem på skærmen i sidste sæson af "Paradise Hotel", kunne man godt se, at Theis Horndrup havde en rygtatovering, som ikke var helt færdig.
Mens han knaldede, festede og spillede, fik seerne ofte den halvfærdige tiger med et kranie i munden at se. Nu har paradisoen knap et år efter endelig fået mesterværket færdiggjort.
Det skete i går i Art of Pain Tattoo i Slagelse, og her har Theis brugt omkring 70 timer i stolen for at få lavet sin rygtatovering helt færdig.
- Nu er jeg endelig ved at være færdig, så det er dejligt. Det har taget lang tid, lød det fra Theis, da SE og HØR mødte ham i den populære tatoveringsbutik.
Her smilede "Paradise"-stjernen til den helt store guldmedalje, og mens kameraet var på, kunne man ikke se, at tatovøren Plov Ink var i fuld sving med at bore nåle ind i ryggen på realityfavoritten.
Se alle billederne af Theis' tur til tatovøren her i galleriet:
Vildt mesterværk: Med Theis Horndrup til tatovør
- Det er ikke så slemt lige nu. Det gør lidt ondt, men man skal jo lige prøve at tage sig sammen, når man bliver filmet imens. Den er lidt grum heroppe (omkring skulderbladet red.), vil jeg dog sige, afslørede Theis.

Langt fra færdig
Selv om Theis nu endelig har fået lukket sin ryg med blæk, betyder det slet ikke, at tv-tyren er færdig med at lægge sig under nålen.
"Paradise"-yndlingen har nemlig store planer.
- Jeg vil gerne have lukket benet, også skal jeg måske have lidt på maven og ribbenene. Jeg synes, det er flot at blive tatoveret, og nu har jeg heldigvis et sted, hvor jeg får det lavet ordentligt, og jeg har det godt heroppe i Art of Pain, forklarede han.
Spørger man Theis, som er tatoveret på både arme, ben, bryst og ryg, så er der to steder på kroppen, som er langt værre at blive tatoveret end andre.

Albuen var slem, og så var paradisoen rigtig presset, da nålen dekorerede hans rygsøjle. Den var ifølge Theis "rigtig grum".
Når skærmstjernen har en tid i Art of Pain, sidder han oftest i stolen i fem til syv timer, og mens han bliver skamferet, ser han hverken Netflix eller hører musik.
I stedet sidder han og snakker med sin tatovør og de andre kunder og medarbejdere i butikken. Men når han er færdig i stolen, er batteriet godt og grundigt tømt.
- Når man kommer hjem, har man det som om, man har influenza. Man ligger bare og er helt død, forklarede Theis.
I videoen øverst i artiklen kan du se, hvordan det gik til, da SE og HØR besøgte Theis Horndrup, mens han blev tatoveret!
