
Theis Horndrup i voldsomt uheld: Tre centimeter fra at blive lam
LÆS OGSÅ: BLEV DRUGGET TIL STOR GADEFEST
Når alkoholen går ind, går forstanden somme tider ud. Det kan "Paradise Hotel"-stjernen Theis Horndrup i den grad skrive under på.
For nylig var den populære paradiso i sommerhus med en gruppe venner, og ud på aftenen skulle han lige imponere med sine knap så akrobatiske evner.
Theis valgte at køre ned ad en meget lille poolrutsjebane på fødderne, og det gik HELT galt.
- Jeg tænker inde i mit hoved, at det kunne se fedt ud, hvis jeg kunne glide hele vejen ned (på fødderne red.) af rutsjebanen. Det kunne jeg bare slet ikke, fortæller realityfavoritten til SE og HØR.
Som mange måske har set på en Instagram-video, så falder Theis i slutningen af den halvanden meter høje rutsjebane og slår sin side og nakke ind i det stenhårde plastik.

Den voldsomme video slutter, i det Theis rammer vandet, og her ser det ganske alvorligt ud.
Heldigvis har han det godt i dag.
- Jeg er næsten ikke blå mere op ad siden, men det gjorde ondt. Jeg har stadig ondt i nakken, men jeg er så heldig, at min mor er massør, så det har hjulpet lidt på det, fortæller Theis.

Uheldet kunne dog have haft alvorlige konsekvenser for paradisoen.
- Mange har skrevet til mig, at jeg var tre centimeter fra at blive lam, lyder det fra Theis.
Se hele interviewet i videoen øverst i artiklen!