Reality13. december 2021

Tabita færdig med reality: Jeg tænkte ikke over konsekvenserne

”Ex on the beach”-stjernen Tabita Thinggaard Pedersen fortæller ærligt, hvordan bruddet med Jehovas Vidner fik hende til at melde sig til realityprogrammet, og at hun fortryder, hun ikke tænkte mere over, hvordan det ville påvirke hendes fremtid.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Tabita Thinggaard Pedersen var 19 år og gift, da hun besluttede sig for at bryde ud af Jehovas Vidner og dermed også forlade sin mand og familie.

Det har realitystjernen tidligere talt om, da det var en traumatiserende tid for hende.

Men i et nyt, stort interview med Femina fortæller den nu 24-årige Tabita Thinggaard Pedersen, hvor stor indflydelse hendes opvækst og bruddet med trossamfundet har haft på blandt andet hendes beslutning om at melde sig til ”Ex on the beach”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20201204_gko1781.jpg
 Foto: Gregers Overvad

Tabita Thinggaard Pedersen fra "Ex on the beach" brød som 19-årig med sin familie og Jehovas vidner. Foto: Gregers Overvad

Efter hun havde forladt Jehovas vidner, fik realitydeltageren travlt med at bruge sin nyfundne frihed til at prøve en masse ting af. Blandt andet stoffer og alkohol, som fyldte meget i en periode.

Men hun følte sig også alene, og derfor deltog hun i to sæsoner af realityprogrammet, der gjorde hende kendt i Danmark. Hun ville møde nye mennesker og prøve grænser af – og deltog blandt andet i en sekskant inde i tv-villaen.

– Det var for at prøve noget vildt, der gik imod alle mine principper. Jeg er ærgerlig over, at jeg ikke var stoppet lidt mere op og tænkt over min fremtid, men jeg var så travlt optaget af at leve i nuet, siger Tabita Thinggaard Pedersen til Femina.

– Jeg tænkte ikke over konsekvenserne af det, for nu havde jeg tænkt over konsekvenser hele mit liv. Jeg håber, at der er forståelse for, hvorfor jeg havde et behov for at prøve nogle ting.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/204_reality_awards_2020_priser_fest_2sl2504.jpg
 Foto: Søren Lamberth

Tabita Thinggaard Pedersen til Reality Awards 2020 med realitykollegaen Philip May. Foto: Thomas Laursen

Siden har Tabita Thinggaard Pedersen trukket sig lidt tilbage fra realityprogrammer, og tidligere i år tog hun med skoleskibet Georg Stage, hvilket fik hende til at søge job på et skib, hvor hun nu arbejder og bruger sin uddannelse som mekaniker.

- Jeg fortryder det ikke, for hvis jeg ikke havde lavet det, så var det nok ikke gået op for mig, hvor psykisk dårligt jeg havde det på det tidspunkt, fortæller Tabita Thinggaard Pedersen i en story.

Her understreger hun også, at hun er kommet videre og har det bedre end nogensinde før.

- Men jeg ville ønske, at der var nogen fra produktionen, der havde taget fat i mig.

Sponsoreret indhold