Svend fra "Landmand søger kærlighed" endelig far!

LÆS OGSÅ: Svends babydrøm går endelig i opfyldelse: - Jeg havde afskrevet det
En kæmpe gave er landet hjemme hos Svend, der hele to gange har ledt efter en kæreste i "Landmand søger kærlighed".
Den fandt han til sidst i Anja, som han blev kærester med i december 2024, og sammen er parret nu blevet forældre for første gang.
Den store nyhed har Svends kæreste Anja offentliggjort på Instagram.
- Der er lidt stille på profilen for tiden. Det her er grunden, skriver Anja til et billede af en lille, ny babyhånd.
Tidligere har Svend fortalt SE og HØR, at han ellers havde opgivet muligheden for at blive far, fordi han er 47 år, og det havde været svært med en jævnaldrende kæreste.
Men nu har 34-årige Anja født.
- Jeg havde egentlig afskrevet det at blive far. Det kommer ikke til at ske, tænkte jeg. Jeg kunne jo godt se, at dagene gik og den rette skulle jo findes, og jo længere tid der går, jo mindre bliver chancen, lød det fra Svend i august.
Da Anja tog en graviditetstest i begyndelsen af året, og den var positiv, var det en stor overraskelse for landmanden.
- Det var så ikke lige planen. Det var en overraskelse, men den er velkommen. Vi havde da heldigvis nået at snakke om det at få børn, og vi ville begge to godt.
- Så vi er fuldstændig klar på den del.
Da Svend første gang i 2020 tonede frem på skærmen i ”Landmand søger kærlighed” fandt han tosomheden med Maryna, som han var sammen med knap et år, inden de gik fra hinanden. Og allerede dengang kiggede Anja opmærksomt med fra sofaen.