Reality10. november 2015

”Luksusfældens” eksperter er målløse: Spiller pengene væk

I ”Luksusfælden” i aften mødet parret Kim og Karina, der tager en utraditionel metode i brug for at redde økonomien – de better nemlig på nettet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ludokim.jpg
 Foto: TV3

I aften er "Luksusfældens" eksperter rejst til Hundige på Sjælland. Her bor Kim og Karina, og de har i den grad brug for eksperternes hjælp, for de har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

De må spinke og spare og undvære ting som rejser og SFO til den ene datter.

En af parrets løsninger er at spille om penge på nettet sidst på måneden for at få det til at løbe rundt.

Men eksperterne Carsten Linnemann og Mette Reissmann er langt fra overbevist om fornuften i dét. Og den barske sandhed går da også op for Karina, da eksperterne viser hende, hvor mange penge de har spillet op.

Trods en gæld på over 500.000 kroner, hvoraf de 70.000 er lånt af en af Kims venner, kan parret stadig finde penge fra deres fællesbudget sidst på måneden for forhåbentligt at vinde nogle penge på nettet.

- Jeg havde ikke regnet med, at Kim havde spillet for så meget, udbryder Karina således, da sandheden om parrets spilleri bliver udrullet.

Parret har nemlig mistet hele 7.000 kroner - penge som er spillet op.

Og som om at det ikke var nok, kan eksperterne også fortælle, at parret hver måned bruger over 10.000 kroner på mad, har fire store fjernsyn og ryger smøger for 2.000 kroner om måneden.

Undskyldninger er der nok af fra parrets side, når de får løsningsmuligheder fra Carsten og Mettes side, og den primære forklaring er, at ændringer ville gå ud over deres børn.

Men til det lægger eksperten Carsten Linnemann sin ellers rolige overflade til side og siger direkte til Kim:

- Synes du selv, at det er fedt for dine børn, er I er på røven?

Se om det lykkes eksperterne at få Kim og Karina på ret køl i aftenens afsnit af ”Luksusfælden” på TV3 klokken 20.00.

Se et klip fra aftenens program, hvor Kim og Karina indser deres fejlskudte projekt med at spille om penge:

https://imgix.seoghoer.dk/fb_realitv_116.png

Sponsoreret indhold