Smugkig på "Stjerner i trøjen" sæson 3 – nu er premieredatoen afsløret
12 kendte danskere har prøvet kræfter med oberst Dar Salim og kaptajn Jacob Riisings prøvende og lærerige forløb i den nye sæson af "Stjerner i trøjen".
LÆS OGSÅ: Gustav gør comeback efter syv år: Vender tilbage til reality
Målet er, at Salim og Riising skal transformere de medvirkende rekrutters civile tankesæt, så de ikke længere bare tænker på “mig og mit”, men i stedet omfavner korpsånd og fællesskab.
Tredje sæson af "Stjerner i trøjen" er særlig hård, da rekrutterne ikke blot kæmper med Dar og Jacobs udfordringer; de skal også kæmpe imod naturens kræfter, da de under optagelserne bliver ramt af voldsomt snevejr på Bornholm.
Rekrutterne er i denne omgang skuespillerne Jan Linnebjerg, Sofie Stougaard, Jonas Schmidt og Adam Ild Rohweder. Derudover møder vi reality-personlighederne Janni Ree, Jackie Navarro, Gustav Andersen Salinas og Frederik Fetterlein. Slutteligt består holdet af rekrutter af DJ og model Nicoline Toft, sanger Nicky Rosendahl Russell, Patrik Wozniacki samt danseren Camilla Dalsgaard.

– Vi er meget glade for at bringe ”Stjerner i trøjen” tilbage på skærmen. Det er et fantastisk både underholdende og rørende program, der viser, at konkurrence og kammeratskab sagtens kan gå hånd i hånd, og vi glæder os til, at vores seere igen kan følge vores 12 kendte og modige rekrutter, der anføres af Dar Salim og Jacob Riising, siger Kristian Rosasco, Programdirektør hos Warner Bros. Discovery Danmark.
Du kan følge med i tredje sæson af ”Stjerner i Trøjen” på Kanal 5 og discovery+ fra 12. oktober.