Reality6. marts 2023

Gustav gør comeback efter syv år: Vender tilbage til reality

Gustav Salinas skal være med i "Stjerner i trøjen" efter syv års pause fra reality
Gustav Salinas skal være med i den nye sæson af "Stjerner i trøjen".
Gustav Salinas skal være med i den nye sæson af "Stjerner i trøjen".
 Foto: Dan Mariegaard

SE og HØR kunne mandag formiddag fortælle, at Janni Ree er en af deltagerne i den nye sæson af "Stjerner i trøjen".

Og ikke lang tid efter kan Gustav Salinas nu afslører, at han efter syv væk fra skærmen gør comeback i samme program.

Det skriver han i et Facebook-opslag.

Egentlig havde realityikonet ikke regnet med, at han ville vende tilbage til realityverden, men konceptet bag "Stjerne i trøjen" lokkede altså fitnessfyren lidt for meget.

"Efter syv års pause er jeg nu tilbage. Jeg troede ikke selv, at jeg ville vende tilbage til realityverdenen. Nogen vil kalde det en dokumentar eller menneskeligt eksperiment, men i bund og grund er det reality, når det er bedst," skriver Gustav i opslaget, hvor han på et billede poserer foran den selvsamme bil, som Janni Ree også gjorde.

Da Gustav var 18 år gammel, drømte han om at komme i militæret, men ved Forsvarets Dag blev han erklæret uegnet. Nu får han så muligheden for at prøve kræfter af med udfordringer, der kommer tæt på dem militæret gennemgår.

"Jeg fik aldrig en grund. De sagde bare, at jeg ikke ville passe så godt ind. Derfor vil jeg nu gerne vise mig selv, at jeg sagtens kan det med militæret. Og samtidig vil jeg også gerne vise Danmark vise den nye Gustav. Nemlig Gustav 2.0," skriver han videre.

Ifølge SE og HØRs oplysninger medfører programmet en række halsbrækkende udfordringer, der nok skal give Janni mulighed for at udfordre sig selv, får lov til at prøve kræfter med, og han understreger, at han vil gøre alt, hvad han kan, for at vinde.

Sponsoreret indhold