Reality16. juni 2023

Se billedet: "FBOY Island"-Jackie viser kæresten frem

Den står både på sol og amoriner i Holbæk, hvor Reality Awards holder sommerfest for Danmarks realitystjerner
"FBOY Island"-Jackie afslører: Har fået en kæreste
 Video: Lars H. Laursen

Det er ikke længe siden, at sidste afsnit af ”FBOY Island” rullede over skærmen.

Her charmerede Jackie Anker sig godt og grundigt ind på Therese Paxvig, en af programmets tre hovedpersoner, og de to valgte både hinanden og den fælles pengepræmie på intet mindre end 250.000 kroner.

Hjemme i Danmark gik det dog galt mellem de to:

– Så det døde bare lidt ud, fortalte Jackie til SE og HØR dengang.

Nu har lykken dog imidlertid atter tilsmilet Jackie, der har fundet kærligheden:

– Jeg har fundet en ny kæreste, afslører Jackie til SE og HØR til reality-sommerfesten.

– Vi har været sammen i fire måneder, lyder det videre fra den nyudklækkede realitystjerne, som uddyber, at han og Cirkeline endnu ikke bor sammen, men bare ”tager det stille og roligt”.

Jackie havde taget kæresten Cirkeline med til reality-sommerfesten.
Jackie havde taget kæresten Cirkeline med til reality-sommerfesten.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Noget tyder dog på, at det ikke har været helt nemt for Jackies nye kærlighed at se ham på tv:

– Det er lidt som at se sin kæreste være forelsket i en anden – og date en anden, forklarer Jackie, hvis kæreste kun har set det første afsnit af ”FBOY Island”.

Hør Jackie fortælle i videoen øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold