Sarah Tiedt raser over andre influencere: Lad være!
For under en uge siden var Sarah Tiedt i en ophedet internetdiskussion med det evige taleemne, Fie Laursen.
Nu er den så gal i den for "Paradise Hotel"-baben. På sin Instagram-profil langer hun nemlig nu ud efter flere af sine influencer-kollegaer.
Det gør hun i en story, hvor hun samtidig advarer sine næsten 160.000 følgere om at deltage i en konkurrence, hvor man kan vinde et gratis kosmetisk indgreb.
Flere af Sarah Instagram-kollegaer har nemlig reklameret for en såkaldt "give away", hvor en heldig bruger kan vinde 1 ml filler i læberne, så de kan blive større og mere fyldige. Det er bare ikke altid lykken, understreger den tatoverede skønhed.
Artiklen fortsætter under billedet...

Sarah har selv fået mange indsprøjtninger i sine læber, men det har hun efterfølgende valgt at få fjernet (Foto: Mikael Rieck)
- Det er fint, at de viser frem, det de får lavet, og det er også helt fint at reklamere med det. Det har jeg også selv gjort, skriver Sarah og fortsætter:
- En anden ting er at ”opfordre” jer til at få lavet filler ved at give jer den her mulighed for at vinde det helt gratis.
Dårlige erfaringer
Paradisoen selv har haft enormt dårligt oplevelser med de gratis indsprøjtninger af filler, som hun fik kastet i hovedet, efter hun medvirkede i det populære reality-hit.
- Bare fordi du kan vinde 1 ml filler, hvilket er meget, så er det altså ikke sikkert, du har behov for det, bare fordi du får stukket det i hånden gratis, lyder det fra den populære reality-deltager, som fortsætter:
- Jeg siger kun dette, fordi jeg fik stukket gratis behandlinger i hånden mod reklame for, hvilken klinik jeg var hos. Og på grundlag af at jeg bare fik stukket det i hånden gratis, tog det overhånd.
Artiklen fortsætter under billedet...

I dag bor Sarah sammen med kæresten Türker Alici i Århus (Foto: Krestine Havemann)
Som de fleste nok ved, så gennemgik Sarah flere behandlinger for at få fjernet de enorme mængder filler, som i flere år havde fyldt hendes læber til bristepunktet.
- For mit vedkommende var den 1 ml, der ekstremt ødelagt mine læber. Mange har fulgt med i min proces om at få det fjernet osv, og bevares, jeg siger ikke, at det er alle, der når derud som mig, slår tv-baben fast.
Til sidst i sit lange opslag slår Sarah endnu en gang fast, at hun skriver alt dette for at beskytte sine følgere, hvoraf mange er unge piger.
- Det var bare lige vigtigt for mig at sige, at det altid er nemmere at få lavet gratis, og jeg har big time dummet mig og lært af mine fejl på det punkt, slutter hun af.