RealityI går

"Robinson"-vinder Majbritt Olsen gravid: Inspireret af Olsen Banden

Det lykkelige par har flere særlige navne i spil til den lille ny - "Robinson Ekspeditionen"-vinder Majbritt Olsen afslører dem her
Nicole, Pia og Majbritt stod i finalen i "Robinson Ekspeditionen" 2023.
Nicole, Pia og Majbritt stod i finalen i "Robinson Ekspeditionen" 2023.
 Foto: Viaplay Group

LÆS OGSÅ: Voldsomt vægttab: Så meget tabte Majbritt sig under ”Robinson”

Hun skreg i vilden sky, da hun vandt "Robinson Ekspeditionen" forrige sæson. Og til august kommer der nok igen høje lyde fra Majbritt Olsen, når hun skal føde sit første barn.

Den nu tidligere realitydeltager er nemlig i lykkelige omstændigheder, og udover at vise babybulen frem, deler hun også gerne detaljerne om graviditeten med SE og HØR.

- Jeg har det heldigvis rigtig godt, og både Simon og jeg glæder os helt vildt til at møde vores lille dreng, siger Majbritt Olsen.

- Det er først for alvor begyndt at gå op for os de sidste par måneder - indtil da har husprojekt og renovering stålet det mest af vores opmærksomhed. Men nu hvor han sparker lystigt og laver små kolbøtter derinde, føles det hele meget virkeligt - og temmelig fantastisk.

"Robinson Ekspeditionen"-vinderen bærer rundt på en flot babybule og kender da også kønnet på den lille ny.

Det bliver en dreng.

Derfor har Majbritt og kæresten Simon været i gang med at fundere over, hvad de skal kalde den lille størrelse, når han ankommer senere på sommeren.

Og selv om den endelige beslutning endnu ikke er taget, deler hun gerne flere af navnenes særlige betydning.

- Vi er ikke helt enige om et navn endnu. Fælles favoritter er Emil og Vincent, men jeg er også ret vild med navnene Egon og Elton. Egon ville i øvrigt passe ret godt ind i flokken - vores hund hedder nemlig Benni, så med lille Egon mangler vi bare guldfisken Kjeld for at have hele banden samlet.

- Vi tror dog, at det rette navn først viser sig, når vi møder ham.

Se Majbritt Olsens babybule her:

Sponsoreret indhold