Robinson Ekspeditionen12. november 2019

"Robinson"-deltager gravid

Dette års “Robinson”-deltager Camilla bærer rundt på en sød hemmelighed: Hun er nemlig gravid
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/robinson.jpeg
 (Foto: TV3)

Men den 30-årige københavner har alligevel en masse at glæde sig over. Hun og kæresten Dennis venter nemlig deres første barn.

Det skriver Ekstra Bladet.

Camilla bekræfter den søde nyhed over for SE og HØR:

- Jeg vil gerne holde terminen hemmelig, men det bliver til sommer, fortæller Camilla over telefonen fra Fuerteventura, hvor hun lige nu holder ferie og nyder varmen.

Artiklen fortsætter under billedet..

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/camilla.jpg
 (Foto: TV3)

Camilla venter sit første barn. Foto: TV3

Det er Camillas første barn. Kæresten Dennis har i forvejen en datter, som Camilla er bonusmor til.

Til SE og HØR fortæller den vordende mor, at de gerne vil holde så meget som muligt om graviditeten for dem selv:

- Vi vil ikke fortælle, hvad vi venter eller andre detaljer. Det vil vi gerne holde for os selv, lyder det fra Camilla.

Det var i mandagens afsnit, at Camilla blev det seneste offer for den stærke alliance mellem især Kenneth, Jaffer og Maria.

Efterfølgende langede hun ud efter den udskældte bager i et interview med SE og HØR:

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/kenneth.jpg
 (Foto: TV3)

Kenneth fra årets ekspedition. Foto: TV 3

- Det har været den mest fantastiske og mest forfærdelige oplevelse. Jeg har lært rigtig mange sider af mig selv. Jeg har lært, at jeg faktisk er rolig – utroligt nok. Jeg plejer at være meget mere temperamentsfuld, men når man møder sin overmand på temperamentssiden, så har det bragt en side frem i mig, som jeg ikke kendte, men som jeg er glad for, siger Camilla til SE og HØR og fortsætter:

- Til forskel fra nogle af de andre, som jeg vil mene, skal være flove over deres opførsel, så er jeg faktisk glad for de sider, jeg har set af mig selv.

Hvem burde være flove?

- Jeg vil sige, at både Kenneth og Maria burde have dårlig smag i munden, når de sidder og kigger tilbage, fastslog Camilla i et interview med SE og HØR.

Den udstemte overlever har dog ændret sit syn på Maria, som hun efter hjemkomsten fra de varmere himmelstrøg har fået talt ud med. Sådan forholdet det sig dog ikke med Kenneth.

- Jeg har talt en del med Maria efter, og hun angrer. Så hende har jeg fået talt ud med. Kenneth kommer jeg ikke til at tale med. Man møder mange mennesker i livet, og man kan ikke snakke med alle, og ham og jeg er så forskellige, afslørede Camilla.

Sponsoreret indhold