Robinson Ekspeditionen3. oktober 2013

Robinson-Behrad: Nogle piv-skider

Behrad Moini har ikke meget til overs for de deltagere, som vælger at give op
Af af
Behrad Moini har ikke meget til overs for de deltagere, som giver op i Robinson Ekspeditionen.
Behrad Moini har ikke meget til overs for de deltagere, som giver op i Robinson Ekspeditionen.
 Foto: Kaspar Wenstrup


Han måtte forlade ekspeditionen som en af de første, og er bestemt ikke særlig tilfreds med det, han efterfølgende har set på skærmen.

Behrad Moini er faktisk temmelig skuffet over nogle af de andre deltagere.

Ikke mindst Cecilie, som selv gav op i mandags, og Michael, der ifølge Behrad er mere på hospitalet end på øen.


Robinson-Cecilie: Ramt af herpes


Behrad Moini forklarer til seoghør.dk.

-Jeg ved, at vi alle får hjemve, men hvorfor får de så mange chancer. Det giver ingen mening i mit hoved.

På de to dage, jeg var med, lavede vi bål og byggede 70 % af det fedeste soveområde. Vi lavede bad-område og min fiske-harpun, men jeg kan slet ikke se, at noget er blevet lavet derefter.

Bliver man straffet, hvis man laver noget, spørger Behrad Moini, som i årevis har fulgt Robinson Ekspeditionen i både Danmark og i den originale udgave. Og faktisk havde forberedt sig til tænderne, selv om han altså måtte forlade programmet lynhurtigt.

Om det tredje afsnit, siger han.

-Det var her, fårene blev skilt fra bukkene. Vi så alle pive-skiderne, dem der ikke gad mere som Morten og Cecilie. Og så tag dog en svømmetime før Robinson, Jan Due!

Vi så også dem (Patrick), som ikke kunne andet end at svine deres medspillere til, og fortælle, hvordan de havde lyst til at slå dem med en spade, hvis de havde en.

Men man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i glashus. Jeg husker tydeligt, hvordan den forvoksede baby (Patrick) ikke kunne stå på sine egne ben, og kravlede rundt som et lille barn - og alligevel fik en chance.

Hvad med at være lidt ydmyg, når du selv er lige så utålelig, spørger Behrad Moini, som i øvrigt handler med LED-pærer og lys i sit eget firma, a2z.se


Robinson-Patrick: Fortryder ingenting


Behrad kan dog også se det positive hos mange andre deltagere.

-Det var en sand fornøjelse at se fighter-mentaliteten. En sand fornøjelse at se Backer, Mikkel, Jeppe, Martin, Laura, Bettina og Robinson-baben Camilla kæmpe med alt, hvad de havde i sig.

Men så kom jokerne Sara og Kenneth ind. De er sikkert fantastiske medspillere, men i et spil, hvor det gælder overlevelse, hvorfor så pludselig jokere?

Først var det Robinson-jokeren Robert, som kun ville arbejde tre minutter og slappe af i ti, og så nu Sara og Kenneth. Come on! Jeg forstår det simpelthen ikke…

Det handler om tabermentaliteten. Kenneth vælger også at ofre søde Laura for mad. Hvis man er i undertal ved sammenlægningen er man da færdige, men for ham gælder det mad. Jeg troede ikke, at soldater ville efterlade kammerater…

Jeg tror, at problemet med mange af årets Robinson-deltagere er, at de ser det som et spil. Andre ser det som en mulighed for at grave ind i sig selv og vise, at man VIL, selv om alle elementer er imod en.

Robinson er i mine øjne ikke kun et spil, men en livsfilosofi, der ruster en til mange af livets op- og nedture.

Det er et spil, som jeg elsker og bløder for. Derfor må jeg indrømme, at mit hjerte og sind blødte, da jeg så, hvordan flere bare gav op.

Jeg håber, det tema er passeret, og folk nu viser den fightervilje, der skaber spænding, siger Behrad Moini til seoghør.dk.


Robinson-Jan: Tudeprinsen

Sponsoreret indhold