
Ikke til at kende: Derfor ser "Landmand"-deltager så anderledes ud i "Robinson"

LÆS OGSÅ: Tre kendte ansigter i "Robinson Ekspeditionen" 2025 - her har du set Kira Smed og Anders Thimm før
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Og dog. Efter nærmere granskning er det selvfølgelig Anders Thimm, der optræder på pressebillederne fra den nye sæson af "Robinson Ekspeditionen".
Den tidligere "Landmand søger kærlighed"-bejler kan dog godt forstå, hvis det er gået nogens næse forbi, at det altså er ham, der er på billederne, som du kan se herunder.
Han synes nemlig også selv, at han ser anderledes ud, end han plejer.
- Ja, det er rigtigt. Min familie kan heller ikke kende mig, siger han til SE og HØR.
- Men det var, fordi jeg blev sur den dag. Jeg fik fem minutter til at tage billeder, hvor de andre fik 45 minutter til det.
Ifølge Anders Thimm blev tiden knap i slutningen af fotoshootet, fordi deltagerne skulle nå af sted over vandet.
- Jeg var sidst (til at blive fotograferet, red.), og vi skulle med både. Vi havde dårlig tid.
- Så jeg glæder mig, til Viaplay kommer med nogle andre billeder senere. For de her billeder er fucking dårlige.


Siden har SE og HØR dog også taget et par billeder af Anders Thimm, hvor han ser mere genkendelig ud.
Så vidt vides var han heller ikke hverken sur eller under tidspres, da vi tog dem.
Se dem i galleriet her:
"Robinson" 2025 premiere
