Robinson Ekspeditionen13. november 2023

Flere kollaps end vist i "Robinson Ekspeditionen"

Efter 11 afsnit har seerne været vidne til fem kollaps i "Robinson Ekspeditionen" – og det er ikke engang dem alle, der er blevet vist på skærmen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Majbritt besvimer under øråd – "Robinson"

Pludselig ligger Majbritt med hovedet i Simons skød, efter han netop har kaldt hende en slange i aftenens øråd.

LÆS OGSÅ: Louise omringet af læger efter "Robinson": – Du skal spise nu, det gælder liv eller død

Sådan går det efterhånden ofte i årets "Robinson Ekspeditionen", der er den 24. sæson i rækken.

Her kollapser deltagerne nemlig på stribe.

Se den seneste hændelse i videoen øverst i artiklen.

Til SE og HØR fortæller Kemal, at der er tale om endnu flere besvimelser end dem, vi har set i tv. For han oplevede nemlig selv at falde om – hvilket ikke bliver vist i programmet.

Tidligere i ekspeditionen sov han og Lars ofte rundt om bålet, og en aften, hvor kun de to sad tilbage og snakkede, fik han rejst sig for hurtigt – taget den nedsatte næring i betragtning.

Det fortæller han til SE og HØR.

Kemal besvimede en aften, hvor Lars heldigvis var der til at få liv i ham igen.
Kemal besvimede en aften, hvor Lars heldigvis var der til at få liv i ham igen.
 Foto: Viaplay Group

– Det skete gang på gang, at blodet havde svært ved at følge med, når man er en høj og stor person, der rejser sig for hurtigt. Og den aften blev jeg megasvimmel og tog fat i en træstamme over mig. Resten kan jeg ikke huske, så var jeg gået ud, husker Kemal.

– Det næste, jeg ser, er Lars, der vækker mig.

– Det var hårdt. Men mange gange er man selv skyld i, at det gik til, fordi man er underernæret og dehydreret.

SE og HØR har spurgt Viaplay, om antallet af kollaps er rekord for en sæson af "Robinson Ekspeditionen".

I et skriftligt svar lyder det:

– Mennesker reagerer forskelligt på varme, sult og udmattelse, og vores læger holder nøje øje med deltagerne gennem hele Ekspeditionen. Der kan være mange årsager til, at en deltager besvimer, for eksempel overanstrengelse og dehydrering. Vi har i år skruet lidt ekstra på både gameplay, twists og konkurrencernes type og størrelse, og i kombination med vejret gør det jubilæumssæsonen til én af de hårdeste, vi har lavet.

Derudover oplyser Viaplay, at deltagerne i afsnit 10 gik fra at få ét æble før konkurrencer til at få to æbler og et brev elektrolytter - udover de små portioner ris og bønner, som vi ser i programmet.

Sponsoreret indhold