Anders Thimms datter troede aldrig, hun skulle se ham igen

Da Anders Thimm tog af sted til Malaysia og "Robinson Ekspeditionen", troede hans datter, at de aldrig skulle ses igen. Derfor lavede de en særlig aftale
For Anders Thimm var savnet til datteren Selma det sværeste ved “Robinson Ekspeditionen”, og han afslører nu, at ønsket om et brev fra hende endte med at blive hans største motivation.
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: Ikke til at kende: Derfor ser "Landmand"-deltager så anderledes ud i "Robinson"

Som deltager i "Robinson Ekspeditionen" er det ikke til at vide, hvor længe man er væk. Man kan risikere at forlade Malaysia allerede første dag - men man kan også være dygtig og heldig nok til at nå hele vejen til finalen omkring 40 dage inde.

Anders Thimms helt store mål og allerstørste ønske var at nå så langt, at han kunne få et brev fra sin datter.

Det fortæller han i SE og HØR-podcasten "Sladderministeriet".

De seneste år har nogle af deltagerne haft mulighed for at få et brev lige før eller efter dag 30 i ekspeditionen. Så der kan altså gå længe, fra Anders træder ind på stranden, til han igen ser sin syvårige datter Selma.

- Jeg elsker den pige, og jeg er hendes bedste ven. Vi har så mange gode ting sammen, så det var det hårdeste ved at være med, siger Anders Thimm.

- Hvis jeg skulle give op undervejs, var det på grund af Selma, fordi jeg elsker hende overalt i verden.

Anders Thimm og datteren Selma, inden han rejste af sted mod "Robinson Ekspeditionen".
Anders Thimm og datteren Selma, inden han rejste af sted mod "Robinson Ekspeditionen".
 Foto: Privat

Anders fortæller, at Selma græd meget, da han skulle af sted. Hun var bange for, at hun aldrig ville se sin far igen.

- Det var forfærdeligt, men om aftenen, så prøvede jeg at se efter stjernerne, og så havde vi en aftale om, at hun skulle se på stjerner hjemmefra, og jeg skulle se på stjerner derfra.

Selma syntes samtidig, at det var fedt, at han skulle ned og bo på en strand og hygge sig. Men det sidste billede han har af sin datter, da han skulle af sted mod Københavns lufthavn, er ikke ”særligt godt”.

- Jeg står i Aalborg og skal af sted, hvor hun nærmest bare ligger og klemmer sig til mit ben, og min mor river hende væk fra mig. Det var en fuldstændig forfærdelig måde at sige farvel til hinanden på.

- Den tur til København, den var skrækkelig, det gjorde bare så ondt.

Sponsoreret indhold