Annonce

Anders Thimm ude af "Robinson": Det var voksenmobning

Anders Thimm var på kant med størstedelen af deltagerne i "Robinson Ekspeditionen". Stærke alliancer og interne konflikter blev afgørende for hans exit, hvor han oplevede at stå alene mod resten af deltagerne
Anders Thimm er bestemt ikke en populær herre i "Robinson".
 Video: SE og HØR. Journalist: Frederikke Stage
Annonce

LÆS OGSÅ: Anders Thimms hus brændte, mens han deltog i "Robinson Ekspeditionen"

Anders Thimm, 36, kæmpede bravt og holdt ud til det allersidste.

I flere uger stod han alene mod resten af flokken på den malaysiske ø. Alle var imod ham, og stemningen var gennemsyret af mistillid.

Annonce

Til sidst slap kræfterne dog op, og lige før finalefasen blev Anders sendt ud af "Robinson Ekspeditionen", slået på målstregen af de øvrige deltagere, som allerede havde vendt ham ryggen.

Ifølge Anders selv var det langt fra bare et strategisk spil. Det var personligt.

- Jeg havde det fint, da jeg røg ud. Det var et hårdt psykisk spil. Der var mange, der ikke ville tale med mig. Det var en form for voksenmobning. Jeg var ikke inkluderet, fortæller Anders Thimm til SE og HØR.

Annonce

Hans konfrontatoriske facon har ikke ligefrem gjort ham populær blandt de andre deltagere, og det var relationerne på øen præget af.

- Du har raget dig uklar med mange undervejs i ekspeditionen, så kan du forstå, hvis du ikke var inkluderet?

- Det kan jeg sagtens, de var i en stærk alliance. De kunne godt lide at se, at jeg blev presset. Men det er først, når det bliver hårdere, at jeg får det bedre. Jeg arbejder bedst i hårde situationer.

Annonce

Hader alle sammen

Anders Thimm har tidligere råbt højt om, at stemningen blandt de andre deltagere var giftig, både på øen og efterfølgende.

Følelserne mellem ham og de øvrige deltagere var gensidigt fjendtlige, og sympatien var minimal.

- Jeg hader alle sammen. Jeg elsker kun Marco. Det er ikke bullshit. Jeg hader alle sammen. Og de hader også mig, sagde han i SE og HØR-podcasten "Sladderministeriet", før programmet fik premiere.

Anders Thimm lægger ikke fingre imellem, når snakken falder på hans forhold til de andre "Robinson"-deltagere.
Anders Thimm lægger ikke fingre imellem, når snakken falder på hans forhold til de andre "Robinson"-deltagere.
 Foto: Viaplay, Kaspar Wenstrup

Det var ikke kun hans meddeltagere i programmet, der var trætte af Anders' opførsel. Efter sin deltagelse i programmet har Anders modtaget flere hadbeskeder fra seere.

Annonce

- Nu kæmper jeg alene. Jeg ved godt, at hele Danmark hader mig eller ikke kan lide min profil, det lever jeg med, skrev han i et opslag på Instagram.

- Jeg vil meget gerne frabede folk at skrive om min datter og familien, da de intet har noget med sagen at gøre.

Annonce

Sponsoreret indhold