Remee og Mathilde køber hus og lejlighed: Vil lave butik og hotel

Det er ingen hemmelighed, at der har været en del knas i forholdet mellem Remee og Mathilde Gøhler, men det er der muligvis fundet en løsning på. 

Det labre kendispar har nemlig købt sig både et hus og en lejlighed. En konstellation, der skal give plads til både Mathildes og Remees drømme - både sammen og hver for sig. 

- Den løsning, der så er i gang nu, er faktisk en kombination af en fast bopæl inde i byen, som Mathilde gerne vil, forklarer kendisproduceren i det seneste afsnit af realityserien "Remee & Mathilde"

- Det bliver helt privat, og er præcis det, som hun drømmer om. Og så bliver det en løsning, hvor jeg kan dyrke det, som jeg elsker. 

Det Remee elsker kommer til at foregå i det storslåede og spektakuære Rosenlund-palæ i Vedbæk. Det skal nemlig blive den helt store voksenlegeplads, hvis det står til Remee - og det tyder alt på, at det faktisk gør. 

- Jeg kan jo ikke lade være med at skulle gøre det til et større koncept, forklarer han og siger, at han drømmer i fremtiden at kunne leje huset ud. 

En butik og et hotel

Den 46-årige Remee har store planer for det hvide palæ og forklarer, at han både tænker butik og hotel og alle mulige andre sjove ting ind i den store hytte. 

- Så kan det blive lejet ud som et high-end airbnb. Der bliver studie, der bliver fun and games, pingpong og alt muligt sjovt, som ikke kan være i en lejlighed inde i byen. 

- Det er en løsning, jeg ikke havde turdet håbe på for bare tre måneder siden, siger han. 

Se klippet her: 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close