Reality22. oktober 2021

Realityvinder overrasker: På gulvet i "Vild med dans"

Rasmus Lindbjerg, der vandt den første, danske sæson af "Prince Charming", svinger træbenet på hele Danmarks dansegulv i aften.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Du havde nok ikke regnet med, at det var en "Prince Charming"-deltager, du skulle se underholde i aften - og det havde Rasmus Lindbjerg heller ikke selv.

Men om få timer sker det altså: Rasmus Lindbjerg, der vandt Danmarks første datingprogram for homoseksuelle mænd, "Prince Charming", afslører, at han i aften skal på gulvet og danse i "Vild med dans".

Det skal han sammen med en gruppe dansere, der skal optræde, mens Burhan G, Tobias Rahim og Carl Knast fremfører deres nye single, "Dans", der er ude i dag.

- Jeg er den eneste ikke-danser, der er med, men det er også lidt skuespilagtig dans, så jeg har bare sagt ja, og nu kaster jeg mig ud i det, siger Rasmus Lindbjerg til SE og HØR.

Men selv om han aldrig har danset før - og da slet ikke på tv - så er realityvinderen ikke nervøs.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/prince-charming-dk_60bf331aa5227.jpg
 Foto: Krestine Havemann / Discovery Networks Danmark

Rasmus Lindbjerg i "Prince Charming". Foto: Krestine Havemann/Discovery

- Det bliver skidesjovt, og jeg elsker jo altid en god udfordring, selv om det er nyt land for mig at skulle agere danser og stå i et helt rum sammen med dansere, der bare kan det hele.

Fra model til danser

Rasmus Lindbjerg har fået dansetjansen, fordi han i kraft af sit arbejde som model har medvirket i en musikvideo mede Tobias Rahim og Burhan G.

- Pladeselskabet ringede og spurgte, om jeg ville deltage i en performance. Jeg troede, jeg bare skulle ind og spille lidt lækker, ligesom i musikvideoen, men nu har vi øvet dans de sidste par dage og har også været i gang hele dagen i dag.

Temaet - for sådan et er der selvfølgelig også - er western. Og det har Rasmus Lindbjerg jo erfaring med fra "Prince Charming".

Artiklen fortsætter efter billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/prince-charming-dk_6172d487aa1e0.jpg
 Foto: Krestine Havemann / Discovery Networks Danmark

Andreas, Christian, Rasmus, Elias, Martin Oliver og Amir i "Prince Charming", der blev vist tidligere på året. Foto: Krestine Havemann / Discovery Networks Danmark

- Jeg har faktisk den samme skjorte på, som jeg havde i "Prince Charming". Og så er jeg lige blevet iført den allerstrammeste læderbuks, de havde, fortæller realitydeltageren.

Vi kan altså godt glæde os endnu mere til "Vild med dans" i aften.

Rasmus Lindbjerg, dansetruppen, Burhan G, Tobias Rahim og Carl Knast går på gulvet cirka klokken 20.30 på TV 2.

Sponsoreret indhold