Reality18. april 2020

Philine om Bendtners dyre hobby: - Jeg ville ALDRIG bruge penge på det

Fodboldguruen Nicklas Bendtner og modellen Philine Roepstorff er, ligesom mange andre par, ikke helt enige om, hvordan penge skal bruges
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bendtner_6.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Det er vist ingen hemmelighed, at den 32-årige Nicklas Bendtner har dyre vaner og bruger uhyggeligt mange penge.

Men det er ikke kun skyhøje bøder, som parrets penge går til.

De går nemlig også til Bendners dyre interesse for vin.

En interesse, som Nicklas Bendtner kalder for en investering.

Men det er altså noget, som kæresten og modellen Philine langt fra er enig i.

Det viser et klip fra realityprogrammet "Bendtner & Philine” med de to, som titlen antyder, i hovedrollerne:

- Jeg ville aldrig bruge mine penge på det, fortæller Philine.

- Og så kan han jo prøve at bilde mig ind, at det er en investering. I don't buy it, siger hun hovedrystende.

Philine kan altså på ingen måde se, hvorfor Bendtner kalder samlingen for en investering:

- Når han drikker den, så er det ikke en investering, forklarer hun grinende.

Interessen for vin har eksisteret i mange år hos Bendtner. Og det er da også mere end et årti siden, at både begejstringen og vinsamlingen startede:

- Jeg tror, jeg har samlet vin i 13 år nu, fortæller Bendtner og fortsætter:

- Allerede fra dag ét blev det rent faktisk en stor passion, så nu sidder jeg inde med en del tusinde flasker, forklarer Nicklas Bendtner i realityprogrammet, han er en del af sammen med sin 27-årige kæreste.

Du kan se hele klippet fra "Bendtner & Philine” nedenfor.

Sponsoreret indhold