Reality16. april 2020

Nicklas Bendtner betaler astronomisk dyr p-bøde

Nicklas Bendtner og Philine bruger uhyggeligt mange penge på parkeringsbøder hver måned, men særligt én bøde har været værre end de andre
https://imgix.seoghoer.dk/bendtner_3.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

Det er ikke småbeløb, det drejer sig om, når måneden er omme, og det bliver gjort op, hvor mange penge der er gået til at betale parkeringsbøder hjemme hos Nicklas Bendtner og kæresten Philine Roepstorff.

Det fortæller realityparret i det nyeste afsnit af deres tv-program "Nicklas & Philine".

- Jeg tror, det er 10.000 om måneden, jeg betaler, siger Philine med et lille skjult smil på læben.

- Og jeg betaler dem, fordi Nicklas kan ikke betale regninger.

Men at skulle betale 10.000 kroner på en enkelt måned for en række p-bøder er langt fra det største beløb, Nicklas Bendtner har måttet bøde for sine tilsyneladende skødesløse parkeringsevner.

- Jeg har jo så været kendt helt tilbage fra London-tiden på at være den med den største parkeringsbøde hos Arsenal, hvor jeg havde glemt at betale den, fortæller Nicklas og fortsætter:

- Og den var løbet op i, jeg tror, 12.000 pund eller sådan noget, fordi den bare havde ligget og ligget og ligget.

Den, der er hurtig til hovedregning kan dermed konstatere, at Nicklas altså har betalt en parkeringsbøde på næsten 103.000 kroner. Av!

Se klippet fra "Nicklas & Philine" her:

Sponsoreret indhold