Paradise Hotel20. januar 2015

Vildt rygte: Christopher med i "Paradise Hotel"

I TV-miljøet går der lige nu rygter om, at den populære popstjerne skal være med i den nye sæson af TV3-programmet
Af af
Christopher har muligvis været forbi "Paradise Hotel"
Christopher har muligvis været forbi "Paradise Hotel"
 Foto: TV3 og Bo Lynge



Christopher med i "Paradise Hotel"

Det lyder som den vildeste og vådeste drøm for tusindvis af Christopher-fans og reality-fans.

Men måske er den på vej til at gå i opfyldelse.

Blandt folk i TV-branchen går der hårdnakkede rygter om, at den charmerende popprins har en eller anden rolle i 'Paradise Hotel 2015'. Det er angiveligt blevet afsløret af en person helt tæt på produktionen af programmet, der blev kåret til 'Årets bedste reality-program' ved Reality Awards 2015 i Cirkusbygningen.

LÆS OGSÅ: Krøller eller ej: Christopher siger farvel til sine krøller

Reality-stjernen Sy Lee, der er kæmpe Christopher-fan og medlem af en hemmelig super fanklub, skriver om rygterne på sin blog

- Chrisser, som jeg kalder ham, kalder sine følgere/fans for Stopherlovers, og disse Stopherlovers har skrevet, at han er med i Paradise Hotel i år, skriver Sy Lee.

Den kendte reality-diva forklarer i telefonen til SE og HØR, hvor historien om Christophers optræden i "Paradise Hotel" stammer fra.

LÆS OGSÅ: Christopher på kærlighedsferie

- En af disse Stopherlovers er i familie med en ansat fra produktionsselskabet Mastiff, som laver "Paradise Hotel" for TV3. Denne ansatte på Mastiff har fortalt sit familiemedlem, at Christopher er med i den nye sæson, siger Sy Lee til SE og HØR.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/3a921861330944a9b59c66ba3c766378.jpg



Christopher er lige nu på kærlighedsferie dette smukke smukke sted (Foto: Christophers Facebook-side)


SE og HØR har talt med TV3, der ikke afviser oplysningerne.

- Vi har også hørt rygterne, men vi vil ikke afsløre noget om den kommende sæson, siger en pressemedarbejder på TV3.

Vedkommende er dog meget interesseret i at vide, hvor SE og HØR har oplysningerne fra.

- Hvor har du hørt det?

SE og HØR svarer, at historien kører på rygtebasis i TV-branchen.

- Nå, okay, siger TV3-medarbejderen.

SE og HØR går pressemedarbejderen lidt på klingen.

- Men hvis han ikke skal være med, kan I jo bare sige nej, spørger SE og HØR

- Vi kan ikke sige noget om den nye sæson endnu. Men jeg ringer til dig, hvis vi kan sige mere, lyder det fra TV3-medarbejderen.

Christophers pladeselskab Werner Music kender ikke til stjernens deltagelse i programmet.

- Det lyder spændende, men jeg har ikke hørt noget om det. Christopher er på ferie lige nu og svarer ikke på spørgsmål, siger Christophers pressetalskvinde, Katja Lynge til SE og HØR

LÆS OGSÅ: Se kærestens hilsen til Christopher

Hvis man kigger på Christophers Instagram-profil, kan man se, at han har haft travlt med koncerter i ind- og udland, mens programmet blev optaget i Mexico, men med lidt god vilje kunne der godt presses et par dages TV-optagelser ind.

Hvis det er tilfældet, kunne det tyde på, at Christopher får en rolle som særlig gæst på hotellet - ligesom Klaus Riskær Pedersen og Paris Hilton har haft i tidligere sæsoner.

Sponsoreret indhold