Paradise Hotel9. juni 2010

TV-bollerne tilbage til skærmen

Du ser dem snart igen. Amalie og Peter fra Paradise har nemlig gang i nye fjernsynseventyr
De to TV-kærester Amalie og Peter kommer snart tilbage til skærmen
De to TV-kærester Amalie og Peter kommer snart tilbage til skærmen
 Foto: Niels S. Andersen og Thomas laursen

De blev kendt for at knalde foran et stort publikum, stikke hinanden i ryggen og drikke sig stang-bacardi på næsten daglig basis. Nu er der udsigt til mere TV-lir' fra to af "Paradise Hotels" største profiler.

Læs også: Peter var nr. 1

Både Amaile og Peter barsler med nye TV-projekter, som de dog endnu er meget fåmælte omkring.

- Jeg er i gang med et TV-program, der handler om mig, mit liv og mine fremtidsplaner. Man følger mine drømme. Det bliver sjovt og underholdende, siger Amalie til SE og HØR. Hun vil dog ikke sige noget om, hvad det nærmere handler om.

Læs også: Kom bare an piger

Også Amalies bolleven Peter holder fast i sin flygtige berømmelse ved hjælp af lidt ekstra TV-tid.

- Nu skal jeg udnytte "Paradise Hotel" så meget som muligt. Jeg er booket som gæstebartender det næste stykke tid. Jeg skal også snart i gang med et TV-projekt, men jeg må endnu ikke udtale mig om det, lyder det hemmelighedsfuldt fra Ulven.

Læs også: Tudepeter er ikke flov

Sponsoreret indhold