Paradise Hotel15. oktober 2021

Stine fortsætter sine "forbudte" kys: Derfor går hun bag ryggen på "Paradise"-veninde

I bedste ”Paradise Hotel”-stil bliver der i den grad byttet mundvand på kryds og tværs denne sæson
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I gårsdagens afsnit af realityhittet kunne trofaste fans se David kysse rundt med forskellige piger i de luksuriøse omgivelser på hotellet i Mexico.

Også selv om Sille, som han flere gange har haft sex med på hotellet, og som han i øvrigt efter hjemkomsten er blevet kærester med, har bedt om at få besked, hvis han er sammen med andre.

Alligevel fortæller han intet til Sille – og kysser altså endnu en gang med ”Paradise”-kollegaen Stine.

I torsdagens afsnit virker det umiddelbart, som om Stine (der efter hjemkomsten fra Mexico har skiftet navn til Nora, red.), er en anelse misundelig over, at David kysser med andre piger end hende.

Også selv om hun samtidig flirter, kysser og har sex med Andreas – som hun i øvrigt nu danner par med.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/stine_0.jpg
 Foto: TV3

Foto: NENT Group

- Ærlig talt, når jeg sidder og ser det, jeg kan overhovedet ikke huske eller forstå, at jeg er på den måde, fortæller Stine til SE og HØR og uddyber:

- Fordi det er jeg jo i bund og grund ligeglad med. Så det giver bare ikke nogen mening for mig. Jeg synes selv, det er totalt underligt.

Stine medgiver, at hun dog godt kan se, at det virker, som om hun ikke er helt tilfreds med, at David kysser med andre piger på hotellet:

- Jeg bliver da jaloux på en eller anden underlig måde. Og hvorfor – det aner jeg virkelig ikke, for jeg har ingen følelser for David derinde på noget tidspunkt, forklarer hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/paradise_saeson_18_pressevaeg_deltagere_035_2sl4181_16sep21.jpg
 Foto: Søren Lamberth

Efter hjemkomsten fra "Paradise Hotel" er Andreas og Stine blevet kærester. Foto: Søren Lamberth

Skjuler kys for Sille

Det er ikke første gang, at ”Paradise”-fans har set Stine og David kysse, selv om de begge også er sammen med andre fra hotellet.

Og selv om Stine muligvis er klar over, at hendes ”Paradise”-veninde vil blive ked af at finde ud af, af Stine og David kysser på hotellet, så holder det hende således ikke tilbage:

- Jeg er sådan en person, at hvis det er uvist for mig, hvor noget fører hen, så gør jeg, som det passer mig. Og selv om jeg selvfølgelig er gode veninder med Sille derinde, så aner man jo heller ikke, hvad der kommer til at ske fremadrettet. Eller om vi skulle blive uvenner over noget andet – eller om vi skulle finde ud af, at vi slet ikke kunne døje hinanden, forklarer Stine og tilføjer, at hun desuden mener, at Sille ”har været dårlig til at åbne op for, hvordan hun egentlig havde det med David”.

Stine understreger samtidig, at hun og Sille efter hjemkomsten fra hotellet, er blevet særdeles gode veninder.

Sponsoreret indhold