Paradise Hotel30. november 2022

Så gik den ikke længere: "Paradise"-Sara smidt hjem

Det er, som om 20-årige Sara Beyer ikke er blandt de mest populære deltagere på “Paradise”-resortet. Og i dag måtte hun da også forlade de luksuriøse omgivelser i Mexico
Det blev en kort "Paradise"-rejse for den 20-årige Sara Beyer.
Det blev en kort "Paradise"-rejse for den 20-årige Sara Beyer.
 Foto: Viaplay Group

Det er ikke mange uger siden, at Sara sluttede sig til gruppen af “Paradise”-deltagere og således mødte sine nye paradiso-kollegaer for allerførste gang.

Men det blev et kort visit.

For efter flere dage med leg og konkurrencer er der elimineringsduel, hvor henholdsvis Sara og Miranda står for skud. Og her bliver det således endestationen for Sara.

En efter en skal de resterende deltagere smide en klods i en cylinder ud for den af de to paradisoer, de helst ser forlade resortet. Og der er i den grad enighed blandt de nyudklækkede realitypersonligheder, der alle stemmer for, at Sara skal på et fly hjem til Danmark.

Den første, der skal placere en klods i cylinderen, er Freya. Og valget er måske ikke ligefrem overraskende, eftersom Freya og Sara i den grad har haft diverse sammenstød – særligt efter sidste uges Pandoras, hvor Sara proklamerede, at Freya havde en “bitchy attitude”.

– Sara fik sagt til mig i dag, at hun ikke kan lide mig, og jeg kan ikke se nogen grund til at have en person herinde, som ikke kan lide mig, lyder det fra Freya, da den ene halvdel af værtsduoen, Emil Olsen, spørger til hendes valg.

– Mig og Freya er bare ikke i samme båd, og vi kan bare ikke sammen – og det kan Freya tydeligvis ikke tåle at høre. Jeg havde også stemt Freya ud, hvis hun havde stået her.

Der er ingen tvivl om, at de to deltagere er alt andet end bedste venner. Og da de på skift udtaler sig om hinanden i sync, bliver det da også kun mere tydeligt.

Mens Freya forklarer, at hun aldrig har gjort Sara noget som helst, så mener Sara derimod, at Freya taler usædvanligt grimt til hende:

– Hun snakker til mig, som om jeg er en eller anden klud, hun bare lige kan tørre bordet af med. Folk skal ikke snakke til mig, som om jeg er deres lille dengsedukke – glem det, fnyser hun.

Der er imidlertid ikke noget at gøre – Sara skal forlade Mexico.

Uheldigvis for Freya får Sara en sidste opgave, inden hun forlader hotellet. Sara skal således fratage en stol fra en af sine paradiso-kollegaer – og her er det, ikke overraskende, Freya det går ud over.

– Freya har været sådan en fucking kælling over for mig – sorry to say. Hun skal bare være udsat igen, lyder det fra Sara, der således ønsker sig, at Freya bliver den næste deltager, der skal på et fly hjem til Danmark.

Du kan se det nyeste afsnit af “Paradise” på Viaplay allerede nu.

Sponsoreret indhold