Paradise Hotel31. juli 2017

Rikke Gøransson havde ubehagelig oplevelse i weekenden

"Paradise Hotel"-værten Rikke Gøransson havde i weekenden en ubehagelig oplevelse, da en fremmed mand forsøgte at komme ind i hendes soveværelse
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20170519_wen_-_tivoil_21.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Rikke Gøransson og kæresten Mads Madsen havde i weekenden en noget ubehagelig oplevelse.

En fremmed mand forsøgte nemlig at komme ind i deres soveværelse.

Det skriver Rikke på Instagram.

- I nat var der en mand der forsøgte at kravle ind i vores soveværelse!! Så nu træner vi lidt hårdere og tungere til hvis han vil lege igen. Tak til Kbh's politi for suveræn og hurtig hjælp, skriver Rikke til et billede på Instagram.

Artiklen fortsætter efter billedet

Rikke Gøransson og Mads Madsen har været sammen siden sidste år. Parret stod officielt frem som kærester ved premieren på "Paradise Hotel" i marts 2016.

Her var det en meget forelsket Rikke, der fortalte om sin seks år yngre kæreste.

- Mads er sjov, smuk, intelligent, talentfuld - jeg har endnu ikke fundet én eneste fejl ved ham, kvidrede den smukke værtinde til SE og HØR ved premieren.

Parret flyttede sammen i en lejlighed på Østerbro samme år.

– Vi har fundet en dejlig lejlighed sammen på Østerbro, hvor der er god plads til os begge. Den flytter vi ind i her den 1. juni. Mads har i forvejen en andelsbolig, som han så lejer ud, og jeg har boet til leje, så min lejlighed er bare blevet sagt op, har Rikke fortalt til Realityportalen.dk sidste år.

Rikke har tidligere fortalt, hvordan hun godt kunne tænke sig at få børn med Mads, men at der skal gå et par år, før det bliver rigtigt aktuelt.

- Mine veninder spytter jo børn ud i øjeblikket, og det er mega fantastisk. Jeg glæder mig til, det bliver min tur. Men jeg synes, jeg har rigtig godt gang i min karriere, og jeg vil rigtig gerne nyde min kæreste. Vi skal ud at rejse, og du ved... Der er lige et år eller to tilbage med 'me-time', og så kan jeg begynde at tænke på familie, fortalte Rikke sidste år i oktober.

Du kan se flere billeder af Rikke Gøransson i galleriet herunder

Dejlige Rikke Gøransson

Sponsoreret indhold