Rikke Gøransson stråler af glæde: Flytter sammen med kæresten

Foto: Dan Mariegaard

Rikke Gøransson svæver rundt på en lyserød sky for tiden. Hun er forelsket til op over begge ører – og nu er hun og kæresten Mads klar til at tage forholdet et skridt videre – de flytter nemlig sammen.

Det fortæller en glad Rikke Gøransson til Realityportalen.dk:

– Vi har fundet en dejlig lejlighed sammen på Østerbro, hvor der er god plads til os begge. Den flytter vi ind i her den 1. juni. Mads har i forvejen en andelsbolig, som han så lejer ud, og jeg har boet til leje, så min lejlighed er bare blevet sagt op, Rikke til Realityportalen.dk og tilføjer.

– Det bliver simpelthen så dejligt at skulle bo sammen, det bliver bare endnu sjovere, og vi glæder os helt vildt. Det er dog ikke, fordi det kommer til at være noget helt nyt, da Mads næsten har boet hos mig den sidste tid alligevel, siger hun.

Hendes kæreste hedder Mads og er skuespiller, og parret mødte hinanden på en bar, hvor Rikke Gøransson ikke kunne lade være med at henvende sig til Mads og rose ham for hans pæne udseende. Siden fandt han hende på Instagram – og der opstod sød musik.

- Mads er sjov, smuk, intelligent, talentfuld - jeg har endnu ikke fundet én eneste fejl ved ham, har den smukke værtinde tidligere udtalt til SE og HØR.

Se billeder af smukke Rikke Gøransson i galleriet herunder:

Dejlige Rikke Gøransson

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close