Paradise Hotel18. december 2021

"Paradise"-Vanessa efter rygter om utroskab: Nu er det helt slut

Selv om Vanessa og Anton fra denne sæson af ”Paradise Hotel” for længst er gået fra hinanden, betyder det altså ikke, at de har sluppet hinanden helt. Men nu skal det stoppe, mener Vanessa
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I slutningen af oktober måned var luften iskold mellem paradisoerne Vanessa og Anton, fordi de i den grad var uenige om, hvad der i virkeligheden var årsagen til deres brud.

Sidenhen har der desuden floreret rygter om utroskab – men det forhindrer således ikke parret i stadig at ses.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/vanessa_om_anton-_helt_slut.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

Det vilde had til Anton er umiddelbart noget nær forsvundet i løbef af de sidste par måneder. Men nu skal det altså være helt slut, siger Vanessa. Foto: Søren Jul Lamberth

Ved den hæsblæsende ”Paradise Hotel”-finale, som i går blev afholdt på baren Citizen arrangeret af ”Paradise Fan Podcast”, var der ikke kun gråd, grin og fest på menuen.

Mens ”Paradise”-vinderen Sille Nimholm måtte genleve mareridtet fra troskabstesten, hvor hendes nu ekskæreste David Jarsbo brød sit løfte og smed den famøse guldkugle, så var der også tid til en sludder med pressen.

I hvert fald for blandt andre paradisoen Vanessa, som SE og HØR mødte til den store fest. Og her var det særligt forholdet til Anton, der blev samtaleemnet:

- Han er fucking dårligt selskab, og han er et virkelig elendigt menneske, lyder det fra Vanessa, der desuden påpeger, at Anton benægter sin utroskab.

Anton har ellers tidligere fortalt i ”Mit Paradiso Liv”, at han var sammen med andre piger, mens hans dannede par med Vanessa.

Og måske er det en god, gammeldags blanding af flere faktorer, der spiller ind, når Vanessa slår fast, at Anton nu skal være fortid

- Det stopper nu, griner Vanessa, da SE og HØR fanger hende i forbindelse med den helt store ”Paradise”-finalefest.

https://imgix.seoghoer.dk/vanessa_og_anton_til_pressedag_-_paradise_hotel.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

Efter optagelserne til sæson 18 af "Paradise Hotel" var der intet mindre end fire kærestepar fra castet. Vanessa og Anton var et af dem. Foto: Søren Jul Lamberth

Sponsoreret indhold