Paradise Hotel12. februar 2010

Paradise-Nicolai: Taktik-spasser

Udsmidningen af Stina var ikke planlagt, og han var i tvivl til det sidste, siger parceremoniens hovedperson
Torsdag aften smed Nicolai populære Stina hjem, men det var ikke af taktiske grunde
Torsdag aften smed Nicolai populære Stina hjem, men det var ikke af taktiske grunde
 Foto: Thomas Laursen

Var det snedig taktik fra en udspekuleret spiller, der helt for sig selv havde lagt snu planer? Havde han talt med nogen om sit valg uden at det fremgår på TV? Eller var han vitterligt i tvivl om, hvorvidt han skulle sende Stina eller Zara hjem fra hotellet?

Spørgsmålene var mange efter Nicolais slagtning af Stina i torsdagens parceremoni, men nu afslører amagerkaneren, at han helt til sidste sekund overvejede, hvad hans valg skulle være.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/2010/tema/paradise-hotel-2010/ph6nicolaiomstinaudsmidtek-jpg.jpg



- Jeg kan huske, at jeg helt frem til da Rikke spørger mig om mit valg ikke aner, hvad jeg skal gøre. Det var ikke taktisk overhovedet, fortæller Nicolai til seoghør.dk.

Stina var bitter

- Jeg sagde helt ærligt til Stina i løbet af dagen, at jeg sagtens kunne finde på at vælge hende, hvis hun stillede sig bag mig. Det mente jeg. Men så sagde hun bagefter, at hun allerede havde pakket sin kuffert, og hun virkede ikke til at gide være der. Så blev jeg meget i tvivl, siger Nicolai.


I sidste ende valgte han altså at beholde Zara som sin partner, og i situationen virker Stina også okay med sin skæbne. Men sådan var det ikke, da de atter taltes ved hjemme i Danmark.

- Lige så snart jeg landede i København, var hun den første, som ringede til mig. Hun var rimelig bitter og ville vide, hvorfor jeg havde taget dét valg. Det forstod jeg ikke, for hun virkede virkelig til gerne at ville hjem, da vi var derovre, fortæller Nicolai.

Stina fortæller da også selv til seoghør.dk, at hun var glad for at blive smidt hjem, fordi hendes kæreste ventede på hende hjemme i Danmark.

Se hvad Stina siger til det hele på kigind.com





Sponsoreret indhold