Paradise Hotel4. marts 2010

Paradise-Nicolai: Sex med fyre

Den 23-årige deltager fortæller, at han har været sammen med en del mænd - læs alle hans indrømmelser
Nicolai afslører, at han har været sammen med adskillige mænd
Nicolai afslører, at han har været sammen med adskillige mænd
 Foto: Thomas Laursen/ TV3

En af de deltagere, som blev allermest forvirret over bøssen Patricks pludselige ankomst til "Paradise Hotel" i denne uge, var 23-årige Nicolai Schwartz.

Han kaldte det blandt andet for "lidt ulækkert", da han skulle på date med en anden fyr, men nu viser det sig, at det inderst inde nok ikke føltes helt så bizart for Amager-drengen.

SE og HØR kan nemlig røbe, at Nicolai ikke altid kun har været til kvinder. Tvært­imod - han har haft sex med op til flere fyre gennem tiden - endda flere fyre på en gang.

Trekant med mænd

- Det er noget, jeg har forsøgt at holde hemmeligt. Men ja, jeg har eksperimenteret med sex med mænd i en periode af mit liv. Det var inden for en vennekreds af fyre, og jeg har også prøvet at være sammen med et ­kærestepar på én gang, siger Nicolai til SE og HØR.

- Jeg ved ikke, hvad det var, der gjorde, at jeg ønskede at prøve det. Men det er vist ikke unormalt. Mange fyre har prøvet at være sammen med en mand - de taler bare ikke om det. Det er tabu, siger den frisindede.

Slut med homosex

Han understreger, at han altså absolut er helt og aldeles til piger.

- På et tidspunkt var jeg i tvivl om, hvorvidt jeg var biseksuel. Men hver gang jeg havde været sammen med en fyr, fik jeg det dårligt bagefter. Hver gang tænkte jeg, at det fandeme var sidste gang.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/2010/tema/paradise-hotel-2010/ph6nicolaisexmedfyretek-jpg.jpg


Daten med Patrick var nok ikke så fremmed for Nicolai alligevel (Foto: TV3)

- Nu har jeg endelig fundet ud af, at jeg ikke har lyst til det. Jeg er sindssygt glad for piger. Jeg kan også mærke på mit humør, at jeg har fået det afsluttet. Jeg er afklaret med det, siger Nicolai, som er lidt nervøs for, hvordan omgivelserne tager imod hans hemmelighed.

- Jeg håber ikke, der kommer dumme tilråb i byen. Men at det kommer ud nu, vil lette mit liv. Der falder en sten fra mit hjerte, for jeg har altid været bange for, at nogle skulle opdage det. Inderst inde er jeg også glad for, at jeg har fundet ud af, hvilket køn jeg er til.

Sponsoreret indhold