Paradise-Patrick: Skæbnen førte mig til Nicolai

Patrick drømte om Nicolai og en lap dance, inden han ankom til hotellet

Patrick drømte om Nicolai og en lap dance, inden han ankom til hotellet

Foto: Jacob Ljørring / TV3

Ingen kunne i aftes være i tvivl om, at 20-årige nyankomne Patrick anså Kenneth som den klart lækreste fyr på hotellet. Det var derfor ikke ud fra udseende, at den homoseksuelle deltager valgte sin date i skikkelse af Nicolai, som han samtidig kårede til hotellets charmetrold.

Næ nej, det var på en måde skæbnen, der førte ham og Nicolai sammen, fortæller Patrick:

- Aftenen inden jeg ankom til hotellet, drømte jeg faktisk, at jeg ville få en lap dance af en fyr på hotellet. Derfor var der da heller ingen tvivl om, at jeg skulle vælge Nicolai, da han så valgte at give mig netop en lap dance. Det var som et tegn, og jeg tænkte, at der ville komme noget godt ud af en date med ham, smiler Patrick.



Han føler, at alle på hotellet tog rigtig godt imod ham.

- De var alle søde. Men jeg var også meget forvirret. Jeg regnede med, at jeg bare skulle tjekke ind på normal vis, men pludselig står Rikke der, da jeg kommer ned ad trappen. Jeg var rigtig, rigtig nervøs og vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle sige og gøre, da fyrene kom ind og skulle lave show.
Jeg blev smidt direkte ud i det, kan man sige, fortæller Patrick.


Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close