Paradise Hotel19. april 2018

Katrine smidt ud igen: Sådan kunne jeg have overlevet

Endnu en gang var der ikke nogen, der gad at være partner med Katrine på "Paradise Hotel", men denne gang blev hun bedt om at forlade hotellet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2018-04-18_kl._22.17.25.png
 Foto: TV3

Det var ikke første gang i dette års sæson af "Paradise Hotel", at Katrine blev valgt fra.

Men i modsætning til sidste gang, så blev hun denne gang bedt om at pakke sine kufferter og forlade hotellet.

Hun er dog sikker på, at hun stadig ville have været på hotellet, hvis Mathias ikke havde valgt hende fra som partner tidligt i sæsonen.

Her viste hun nemlig omsorg for Julie, der ved årets første parceremoni skulle vælge mellem Rasmus eller Lenny. Noget der fik partneren Mathias op i det røde felt.

- Alt hvad jeg gjorde var at trøste Julie, og hvis Julie ikke havde sladret til Mathias, så tror jeg, at jeg havde stået med Mathias længe. Det var jeg overbevist om, fordi kemien var der, fortæller Katrine i dag.

- Jeg synes bare, at jeg har været sød og betænksom, tilføjer hun.

Hendes sidste tid på hotellet endte da heller ikke med at være særligt morsom, da hun i lang tid var uden partner.

- Jeg har været meget udsat, og jeg har aldrig rigtigt følt mig tryg. Jeg har altid følt mig udsat på en eller anden måde, fortæller Katrine.

At Tobias valgte Tine, da han skulle vælge mellem hende og Katrine, er dog ikke noget, der kom bag på hende.

- Jeg havde et lille håb indvendigt, men jeg var godt klar over det. Tobias havde jo ikke på noget tidspunkt sagt, at han ville stille sig ved mig, fortæller hun.

Katrine er dog sikker på, at Isac får ret, da han i aftenens afsnit sagde, at Tobias ikke skulle vide sig for sikker på Tine.

- Ja, jeg er ret sikker på, at Isac får ret. Jeg er sikker på at Tine hellere vil stå med Lenny eller en anden, hvis hun kunne. Så det tror jeg, fortæller Katrine, og dermed bliver det altså spændende at se, om Tobias kan få lov til at stå med Tine hele vejen til finalen.

Katrine var tidligere på sæsonen ved at blive smidt ud af hotellet, da Isac valgte at dolke hende i ryggen.

Hun blev dog reddet på målstregen, da det viste sig, at Sean havde en kæreste hjemme i Danmark. Derfor blev han bedt om at forlade hotellet, og det gjorde altså, at Katrine kunne få lov til at blive.

- Det var ikke fedt. Jeg blev meget overrasket. Jeg havde jo en klar og tydelig aftale med Isac og havde givet hånd og alt muligt. Jeg blev jo sindssygt gal og tænkte fuck dig din nar, nu havde vi aftalt at matche tøj og alt muligt. Det hele var planlagt. Jeg følte mig totalt taget i røven af dem begge to, fortalte Katrine efterfølgende til SE og HØR.

Se flere billeder af Katrine i galleriet herunder

Katrine Cecilie Hoffmann - Paradise Hotel 2018

Sponsoreret indhold