
Husker du Rasmus Dall fra "Paradise Hotel" 6? Her er han i dag

LÆS OGSÅ: Rasmus Dall fra "Paradise Hotel" 6: Vi har talt ud
Rasmus Dall jagtede diverse kryb og i det hele taget dyr, da han deltog i sæson seks af "Paradise Hotel". På et tidspunkt forsøgte han også at fange en fugl. Blot for at studere den, naturligvis.
Men hvad er der blevet af den naturglade dyreelsker, efter han indtog seernes hjerter i 2010?
Det fortæller Rasmus Dall nu selv i jubilæumsprogrammet "20 år med Paradise Hotel".
Iført skovmandsskjorte afslører han nemlig, at han har taget kærligheden til dyr med sig i sit videre liv efter deltagelsen i realityprogrammet.
- Jeg er biolog. Jeg er ansat ved Naturstyrelsen og forvalter nogle af deres arealer. Så det er ud at kigge til arealerne OG se de dyr, der er derude, siger han i afsnit fire af programmet.
- Så hvis du ser min kamerarulle på min mobil, så er der altså ... der er mange dyr med.
Rasmus laver altså - som vært Rikke Gøransson siger - lige præcis det, som han allerbedst kan lide i hele verden.
Derudover fortæller han også, at han har et godt liv med en dejlig kæreste og to børn og i dén grad er blevet mere voksen.
Se klippet i videoen øverst i artiklen.
Rasmus Dall oplevede blandt andet at der blev spillet på hans følelser i sæson seks af "Paradise Hotel", ligesom en gammel flirt overraskede ham i Mexico.

