Afsløring: Her er ALLE årets "Paradise Hotel"-deltagere

Sådan ser startcastet ud til årets \

Sådan ser startcastet ud til årets "Paradise Hotel".

Foto: Thomas Laursen

De er unge, de er smukke, de er singler, og så er de i sidste uge tjekket ind på Paradise Hotel i Mexico.

Optagelserne til det populære realityprogram begyndte nemlig i onsdags.

De kommer fra hele Danmark, de er mellem 18 og 24 år gamle, og så er de klar til et brag en fest - selvfølgelig tilsat en lille smule drama og intriger. 

SE og HØR var med i Mexico under de første dages optagelser i sidste uge, og her fik vi lov til at møde de ti deltagere, som du kan se masser billeder af i galleriet.

De ti deltagere, som udgør startcastet, er:

18-årige Cecilie fra Skive, 18-årige Isac fra Næstved, 18-årige Jonas fra København, 18-årige Julie fra Greve, 24-årige Mathias fra Odense, 20-årige Nadja fra Sorø, 23-årige Katrine fra Kastrup, 23-årige Rasmus fra Holsted, 20-årige Sean fra Lyngby og 23-årige Trine fra Aarhus. 

Du kan se ALLE deltagerne i galleriet herunder, og så kan du læse mere om dem længere nede i artiklen

Artiklen fortsætter efter galleriet 

Årets "Paradise Hotel"-deltagere - 2018

Nadja Hansen er 20 år og kommer fra Sorø

Nadja er 20 år og kommer fra Sorø.

Nadja Hansen. (Foto: Thomas Laursen)

- Jeg har meldt mig til Paradise, fordi det har jeg altid gerne villet. Lige siden 6. klasse. Og nu var jeg single, så nu var det på tide, at jeg skulle gøre det, fortæller Nadja til SE og HØR, da vi møder hende i Mexico. 

Den 20-årige Sorø-pige har lovet sin far, at hun ikke vil have sex på TV. 

Isac Saabye er 18 år og kommer fra Næstved

Isac er 18 år og kommer fra Næstved.

Isac Saabye. (Foto: Thomas Laursen)

- Dét jeg glæder mig mest til, er at få knyttet et godt bånd til de andre. Overleve parceremonierne og have det hyggeligt, fortæller Isac til SE og HØR.

Han regner med, at han skal være hotellets klovn. Det betragter hans venner hjemme i Danmark ham nemlig som. 

Cecilie Stampe er 18 år og kommer fra Skive

Cecilie Stampe er 18 år og kommer fra Skive.

Cecilie Stampe. (Foto: Thomas Laursen)

- Jeg har meldt mig til Paradise, fordi jeg tænkte, at det ville være en vild fed oplevelse, fortæller Cecilie, der beskriver sig selv som en festpige, til SE og HØR.

Af tidligere "Paradise Hotel"-deltagere er Lenny og Philip May hendes favoritdeltagere. 

Jonas Sarovic er 18 år og kommer fra København S

Jonas er 18 år og kommer fra København.

Jonas Farovic. (Foto: Thomas Laursen)

- Jeg er lidt anderledes, end dem der tidligere har været herinde. Jeg er måske lidt mere afslappet, og jeg er ikke en særligt stor spasmager, og der tror jeg måske, at jeg er lidt anderledes, fortæller Jonas til SE og HØR. 

Selv om han beskriver sig selv som en anderledes "Paradise Hotel"-deltager, så er Jonas dog sikker på, at han vil kunne bidrage med noget godt til programmet. 

Julie Lieberkind er 18 år og kommer fra Greve

Julie er 18 år og kommer fra Greve.

Julie Lieberkind. (Foto: Thomas Laursen)

- Jeg har drømt om at være med rigtig længe. Jeg har set programmet, siden jeg var 10-11 år, fortæller Julie til SE og HØR. 

På hotellet er det vigtigt, at hun kommer til at være sig selv 100%, og så vil hun give den gas, når der er fester. 

Mathias Danielsen er 24 år og kommer fra Odense

Mathias er 24 år og kommer fra Odense.

Mathias Danielsen. (Foto: Thomas Laursen)

Der er masser af grin, når Mathias er i nærheden. Han er nemlig en rigtig spasmager. 

- For mig handler det om, at vi skal have det sjovt, for ellers bliver det jo kedeligt for alle at være her, fortæller Mathias til SE og HØR.

Hans favoritbadetøj er i øvrigt speedos. 

Trine Skjollander er 24 år og kommer fra Aarhus

Trine er 23 år og kommer fra Aarhus.

Trine Skjollander. (Foto: Thomas Laursen)

- Jeg har meldt mig til "Paradise Hotel", fordi jeg syntes, at det kunne være sjovt at prøve. Har set det i rigtigt mange år, så jeg tænkte, at det var en oplevelse, jeg ikke ville være foruden, fortæller Trine til SE og HØR. 

Hun drømmer ikke om at få sex på hotellet. Faktisk synes hun ikke, at det er noget, der skal ske, mens hun er inde på "Paradise Hotel". 

Rasmus Jensen er 23 år og kommer fra Holsted

Mathias er 24 år og kommer fra Odense.

Rasmus Jensen. (Foto: Thomas Laursen)

- Jeg ved sgu ikke, hvilken rolle jeg skal have herinde. Til at starte med har jeg planer om ikke at tage de helt store beslutninger. Bare prøve at holde mig lidt i baggrunden og håbe på det bedste, fortæller Rasmus til SE og HØR. 

Når Rasmus ikke er med i "Paradise Hotel", kører han speedway.

Katrine Cecilie Hoffmann er 23 år og kommer fra Kastrup

Katrine er 23 år og kommer fra Kastrup.

Katrine Cecilie Hoffmann. (Foto: Thomas Laursen)

- Jeg har meldt mig til "Paradise Hotel" for at vinde en masse penge. For at opleve en masse fede fester, drikke en masse tequila og bare have the time of my life, fortæller Katrine til SE og HØR.

Hvis Katrine går hele vejen til finalen, så kan hun godt finde på at smide kuglen og løbe med alle pengene selv. 

Sean Bornkessel er 20 år og kommer fra Lyngby

Sean er 20 år og kommer fra Lyngby.

Sean Bornkessel. (Foto: Thomas Laursen)

- Jeg har faktisk ikke selv meldt mig. Det fik jeg en veninde til at gøre for mig, fortæller Sean  til SE og HØR. 

- Jeg er ikke så god til at skrive ansøgninger, tilføjer han. 

Rikke Gøransson har været vært i 10 år

Det er i år 10 år siden, at Rikke Gøransson startede som vært på "Paradise Hotel", og hun er glad for at være tilbage i Mexico. 

- Det er altid dejligt at komme til Mexico. Jeg føler jo, at jeg kommer hjem, fortæller Rikke til SE og HØR
 
Faktisk synes hun, at det er sværere at forlade Mexico igen, når sæsonen færdigoptaget, end det er at rejse her til, når sæsonen går i gang. 
 
- Det er faktisk rigtigt svært at forlade Mexico. Så det at komme herned, det er ikke svært. Der falder man lige ind i de faste rammer. Men det er altid svært at forlade det, så jeg er glad for, at jeg er tilbage, fortæller TV-værten. 
 
For 11 år siden var Rikke Gøransson selv deltager i "Paradise Hotel", men havde man spurgt hende på det tidspunkt, så havde hun ikke regnet med, at hun bare et år efter sin deltagelse i programmet skulle blive vært for det hele.
 
- Det er jo egentlig ret vanvittigt at tænke på, at man kom til Mexico som 20-årig, og var med i et realityprogram, og man syntes, at det var helt vildt fantastisk, og så ender med at være vært på det i 10 år. Nej, det havde jeg ikke forestillet mig, siger Rikke.
 
Du kan se video med Rikke Gøransson herunder

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close