Paradise Hotel30. juni 2018

Ophovnet af gråd: Fie Laursen single

Grædende Fie Larusen: - Jeg skal nok forklare det
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fie-laursen-30062018.jpg
 Foto: All Over Press

Så holdt det forhold ikke længere.

Fie Laursen er ikke længere sammen med Frederik Valeur.

I hvert fald ikke hvis man skal tro Fies Instagramkonto, hvor hun selv beretter om bruddet.

Hun er netop nu i Sunny Beach i Bulgarien, og det har tilsyneladende været for stor en anstrengelse for forholdet, hvis man skal tro Fies opslag.

- Sunny Beach er som IKEA-testen, og jeg er single nu, skriver Fie.

Frederik Valeur står stadig som værende "i et forhold" på Facebook, så enten er han ikke informeret, eller har ikke nået at opdatere sine sociale medier, eller også er dette blot en joke fra Fies side - det kan være svært at blive klog på den unge realitydeltagers dispositioner.

At Frederik ikke skulle være informeret er dog næppe sandsynligt, da han tog af sted til Sunny Beach sammen med Fie og hendes storebror, Boris.

Så måske har fristelserne syd på, hvor der typisk indtages massive mængder alkohol, bare været for mange og fået det spæde parforhold til briste.

Lidt før klokken 14 lørdag lavede Fie en såkaldt insta-story fra Bulgarien, der i hvert fald bekræfter, at noget ikke er, som det skal være i Bulgarien.

Fie ansigt er ophovnet af gråd, og tårerne løber ned af kinderne på hende, mens hun fremstammer.

- Jeg er ikke fuld, og det er ikke en joke, og jeg skal nok lave en forklaring, siger den tilsyneladende ulykkelige Fie.

I en anden insta-story, der er fra fredag aften konfronterer Fie en blondine og spørger på engelsk, om pigen har lyst til at tale med hende.

Pigen nikker, og Fie siger tre gange i træk 'lad os gå', og så får vi ikke mere for den 25-øre.

https://imgix.seoghoer.dk/fredeny.jpg

Parret er ellers for ganske nylig flyttet sammen i en lejlighed i København, da de gerne ville væk fra Nordsjælland og ind til hovedstaden.

Det er også kun ganske kort tid siden, at Frederik passede og plejede Fie, efter at hun havde fået lavet større bryster, men det kan jo gå stærkt i unge menneskers liv generelt og i Fie Laursens liv i særdeleshed.

Parret mødte hinanden under optagelserne til den forgangne sæson af "Paradise Hotel", og nytårsaften 2017 spurgte Frederik Fie, om de skulle være kærester.

Og nu et halvt år efter, er det angiveligt slut.

Fie har dog ikke slettet diverse opslag med Frederik på Instagram, som er de kendtes foretrukne metode til at markere deres break-ups, så måske vi bare skal tage udmeldingen med en Sunny Beach tequila og et stort gran salt.

GALLERI - Fie Laursen tilbage på "Paradise Hotel":

Fie Laursen vender tilbage på "Paradise Hotel"

Sponsoreret indhold