Se klippet: Fie Laursen vrøvler løs efter brystoperation

Nysgerrige fans kan følge Fie Laursens boob job i programmet \

Nysgerrige fans kan følge Fie Laursens boob job i programmet "Fies bryster", der kan ses på Viafree.

Foto: Viafree

- Det er lidt som en dårlig brandert, beskriver Fie Laursen om sin tilstand, da hun i fjerde afsnit af "Fies bryster" vågner fra fuld narkose efter sin brystforstørrende operation. 

Og med den omtågede tilstand Fie Laursen er i, skulle man da også tro, at hun havde fået lidt alkohol indenbords.

Det er dog ikke tilfældet. Hun har derimod lige fået opereret sine bryster større, og under opvågningen fra den fulde narkose vrøvler Fie Laursen løs. 

- Jeg vil ha' Frederik (hendes kæreste, red.), lyder det klynkende fra Fie Laursens hospitalsseng. 

- Jeg savner bare min mand, lyder det fra den tydeligt omtågede YouTub'er.

Om det er narkosen eller forelskelsen, der taler, er ikke til at sige, men Fie Laursen bevæger sig nærmest ud i et frieri. 

- Jeg elsker ham seriøst så højt. Jeg håber virkelig, han gifter sig med mig en dag. Jeg ka' så godt li' ham, siger Fie Laursen. 

Og det er ikke kun kæresten Frederik, der får et par rosende ord med på vejen. Også hendes nye bryster får kærligheden at føle. 

- Jeg er bare så glad for, jeg har fået lavet bryster, fordi det er min drøm, siger Fie Laursen, mens hun nærmest græder af glæde. 

Bloggeren kan selvfølgelig ikke dy sig for at løfte op i hospitalsskjorten for at få et smugkig på sine nye "babyer".  

- Må jeg ikke kigge lidt? De er så perfekte, jubler hun. 

Se klippet med Fie Laursen, der vrøvler her - artiklen fortsætter under billedet. 

Fjerde afsnit af "Fies bryster" kan ses hos Viafree

Det var i midten af februar, at Fie Laursen afslørede, at hun skulle have et "boob job".

- Jeg har altid gerne villet have større bryster, så jeg tænkte, at nu skulle det være, fortalte Fie dengang til SE og HØR. 

Den unge blogger regnede dengang med, at hun skulle have 400 ml silikone i hvert bryst, men den endelige beslutning om, hvor stor barmen skal være, havde hun endnu ikke truffet. 

- Jeg er ikke helt sikker, så skal lige høre, hvad der er bedst til mig, sagde Fie dengang til SE og HØR.

Operationen blev sendt live på nettet, og derfor var spørgsmålet , hvor meget der egentlig var tilbage at fortælle i de fem afsnit af "Fies nye bryster", der bliver sendt på ViaFree.

Men ifølge Fie er der masser at fortælle, som endnu ikke er sagt om hendes fortrin.

- Jeg har fået mit eget program, som består af 5 afsnit. I programmet vil i forstå hvorfor jeg har fået lavet mine bryster, modstanden jeg har haft, men også medgangen. Programmet er meget følsomt og i kommer helt tæt på min bryst operation, skrev Fie om TV-programmet om hendes bryster.

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close