Drama på ”Paradise”-hjemmefronten: Andreas er indebrændt over Stines kys

I sidste uge blev der i den grad byttet mundvand på kryds og tværs på ”Paradise Hotel”.

Sille og David har længe flirtet rundt og kysset. Men i sidste uge, efter de to havde haft sex, kyssede David pludselig med Stine.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Søren Jul Lamberth

Mange var i den grad overraskede over hele miseren. Dels fordi David på hotellet tydeligvis har noget kørende med Sille, og dels fordi Stine flirter og kysser med Andreas.

Efter hjemkomsten fra de luksuriøse omgivelser i Mexico er Sille og David blevet kærester – og det samme er Stine og Andreas.

Og derfor er det da heller ikke ligefrem nemt at se de nu ”gamle” optagelser fra ”Paradise Hotel”-tiden:

- Det var ikke særlig sjovt. Jeg er ikke kommet over det endnu, fortæller Andreas, dog med et smil, til SE og HØR, da vi møder ham i forbindelse med det uhyggelige ”Horror Drive Thru” på Reffen i København, hvor flere kendisser mandag aften måtte flygte fra zombier og andre rædsler.

Både Andreas og Stine, der efter hjemkomsten fra Mexico har skiftet navn til Nora, fortæller, at de faktisk har været uvenner over det famøse kys.

- Hun havde fortalt mig det, efter vi kom hjem. Men man bliver stadig indebrændt, hver gang man ser det, forklarer Andreas videre.

Heldigvis anerkender Stines sin kærestes følelser:

- Man kan sige, havde jeg skulle se det omvendt, så var jeg jo blevet lige så rørt og ked af det over det. Det handler bare om at håndtere det på en ordentlig måde – det er det, der er vigtigt.

- Det er jo fortid, men det er aldrig sjovt at se, fordi man er kærester. Det føles jo som at se sin kæreste være utro.

Overordnet går det dog strålende for parret, der i dag bor sammen i en lejlighed i København.

Til SE og HØR fortæller de, at de har det godt.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close