Chok! Paradise-deltagere er ekskærester

Rikke Gøransson er endnu en gang klar til at åbne for \

Rikke Gøransson er endnu en gang klar til at åbne for "Paradise Hotel".

Foto: Kaspar Wenstrup

En af de mest slidte klichéer i realityverdenen er, at alt kan ske på "Paradise Hotel". Det er vel kun, når Jakob Kjeldbjerg hævder, at i år bliver det endnu vildere i "Robinson Ekspeditionen", der mere brugt.

Men at alt kan ske på det mexicanske luksushotel, må i dette tilfælde siges at være rigtigt. For de færreste havde nok forudset, at to ekskærester ville checke ind i denne sæson af "Paradise Hotel".

Sådan er virkeligheden dog for hotellets vel nok hotteste fyr og pige, Jonass og Sarah. Det viser sig nemlig, at de to har været kærester.

- Jonass og jeg har været kærester i 6. klasse, tror jeg det er, afslører Sarah Tiedt i det nyeste afsnit af JuicyNews og fortsætter:

- Først vidste jeg faktisk ikke, at vi havde været kærester, før Jonass fortæller mig det, lyder det fra den veldrejede realitybabe.

Den dameglade Jonass Jannec Jensen var heller ikke helt klar over, at det faktisk var hans ekskæreste, som han nu er i gruppe med på "Paradise Hotel". Men tanken havde strejfet ham.

- Det var først, da vi kom hjem fra Mexico, at jeg blev hundrede procent sikker på, at det var Sarah, jeg har været kærester med, siger han i JuicyNews.

Artiklen fortsætter under billedet...

Sarah og Jonass var for en kort periode partnere på "Paradise Hotel" (Foto: TV3)

Sarah blev af gode grunde taget på sengen, da Jonass afslørede deres fælles fortid. Den 24-årige babe havde dog godt tænkt, at den populære fyr virkede en smule bekendt.

- Jeg skulle hente Jonass, fordi vi skulle videre til en fest, også kørte jeg hjem og hentede ham hos hans forældre. Så fortalte han mig, at vi havde været kærester i 6. klasse, forklarer godten fra Næstved.

Som man nok kan forestille sig, så var forholdet mellem de to paradisoer ikke det mest seriøse i hele verden.

- Det var sådan et rigtig typisk 6. klasse forhold. Jeg tror, vi havde set hinanden én gang til noget, der hedder Rønnede Fest, og ellers har vi bare ligget og SMS’et til sent ud på natten, fortæller Jonass i JuicyNews.

Det kunne godt have været en fordel for Sarah og Jonass at være bevidste om, at de kendte hinanden i forvejen. Det har man set i tidligere sæsoner, hvor forskellige deltagere har nydt godt af at kende deres med-paradisoer i forvejen.

- Det kunne have været sjovt, hvis man havde vidst det derinde. Man kunne nok godt have brugt det til en fordel, lyder det fra Sarah, som samtidig afslører, at hun og Jonass ikke skal være kærester igen. De har nemlig friendzonet hinanden.

Se den store "Paradise Hotel"-quiz, hvor både de to ekskærester og mange andre er med:

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close