Anna Due har stadig boligproblemer

(Foto: Dan Mariegaard)

Anna Due har stadig boligproblemer, selvom hun tidligere på måneden sendte et nødråb ud i håbet om, at folk kunne hjælpe hende med at finde en bolig til hende og sønnen. 

Det er bare ikke lykkedes endnu, det skriver hun på sin blog

- Først og fremmest vil jeg takke alle som har prøvet at hjælpe Villian og jeg med at finde en ny bolig. Jeg har desværre ikke fundet noget endnu. Jeg er super taknemmelig for, at I bruger jeres tid på at hjælpe mig, det betyder virkelig meget, skriver Anna på bloggen, hvor hun samtidig fortæller, at hun har været ude for at kigge på en lejlighed, der dog i sidste ende ikke var ideel for hende og sønnen. 

Heldigvis har Anna også fået et tilbud fra en af sine venner, der gør, at hun ikke ender med at blive boligløs, når hendes nuværende lejekontrakt udløber.

- Min kammerat, som har et hus på 160 kvm, har sagt, at vi gerne må flytte der ind, indtil vi finder noget, skriver Anna på bloggen

Den tidligere "Paradise Hotel"-stjerne har tidligere fortalt, hvorfor er det er vigtigt for hende, at hun og sønnen kan blive i Aarhus. 

- Villian er jo født her, han går i vuggestue her, hans far bor her. Det ville være synd for ham, hvis han skulle flytte væk fra det hele, fortalte Anna til SE og HØR tidligere på måneden. 

I håbet om, at folk kan hjælpe hende med en ny lejlighed, så har den kønne pige udlovet en dusør på 1500 kroner. 

Se billeder af Anna Due og sønnen Villian, fra da Villian var en lille baby, i galleriet herunder

Anna Due og Martin med sønnen Villian

 

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close