Paradise Hotel28. maj 2014

Alvorlig ulykke på Paradise Hotel: Malene styrtede ned

Se styrtet, der kostede Malene brækket hånd og punkteret lunge
Af af
Det kunne være endt helt helt galt, da Malene styrtede ned to meter ned i tirsdagens afsnit af Paradise Hotel
Det kunne være endt helt helt galt, da Malene styrtede ned to meter ned i tirsdagens afsnit af Paradise Hotel
 Foto: TV3




En alvorlig ulykke i tirsdagens afsnit af Paradise Hotel lagde en dæmper på det ellers så festlige hotel. Malene Overgaard styrtede ned og landede så uheldigt, at dét kostede den kønne nordjyde brud og indre kvæstelser. Det fortæller Malene Overgaard til SE og HØR.

- Jeg kan faktisk ikke selv huske noget fra styrtet. Jeg kan huske, at jeg sidder på kanten, og det næste, jeg husker, er, at jeg vågner op på hospitalet. Det er meget skræmmende og ubehageligt, siger Malene til SE og HØR.

Efter den alvorlige ulykke, der skete i december, blev Malene i al hast kørt på et hospital i Mexico, hvor lægerne lagde den 23-årige kvinde i narkose for at rette op på et brud i hendes venstre hånd. Derudover konstaterede lægerne, at hun også havde brud på flere ribben og en punkteret lunge.

- Jeg vågner op på hospitalet og er helt forvirret. Jeg havde ingen idé om, hvad der var sket, eller hvorfor jeg lå her. Jeg var bare i smertehelvede. Det var bare så ubehageligt, siger Malene.

Den alvorlige ulykken skete, da Malene sad på en kant og talte med to andre medlemmer af finalejuryen, Laura og Christian. På et tidspunkt væltede Christian tilbage, og så forsøgte Malene at række ud efter ham.

LÆS OGSÅ: Paradise-deltager arbejder som prostitueret

LÆS OGSÅ: Paradise Hotel: Her er frække knalde-klip

I stedet faldt hun bagover og ramte gulvet med et brag.

- Jeg kan som sagt ikke huske noget, men har selv set videoen bagefter. Jeg har også fået at vide, at jeg bagefter rejste mig og gik nogle skridt. Det kan jeg slet ikke huske. Jeg kan kun huske, at jeg vågner op dagen efter på et hospital, siger 23-årige Malene, der på grund af lungeskaden heller ikke kunne følges hjem med de andre Paradisoere. Hun måtte i stedet vente med at hoppe på et fly til Danmark, til lungen havde det bedre.

Malene har i dag stadig problemer med armen. Hun er begyndt at gå til fysioterapi, og hjælper det ikke, kan endnu en operation komme på tale. Imens er frisør-uddannelsen sat på bero, fordi armen ikke kan klare det. I stedet arbejder Malene som sælger.

- Det er da træls, at jeg ikke kan bruge min arm, og jeg håber, at jeg snart kan komme helt på højkant, siger Malene, der dog ikke bebrejder nogen:

- Det var ingens skyld. Det var ren og skær uheld, siger hun.


Se det alvorlige styrt i klippet her:

Sponsoreret indhold