Paradise Hotel18. marts 2021

Afsløring: Kendte Paradise-deltagere vender tilbage

TV3 er i fuld gang med optagelserne til næste sæson af "Paradise Hotel", og allerede nu er det blevet afsløret, hvilke tre velkendte ansigter, der vender tilbage til Mexico
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Når 17. sæson af "Paradise Hotel" ruller hen over skærmen, bliver det med tre velkendte ansigter.

Det har Viaplay og TV3 torsdag eftermiddag afsløret på Instagram.

De dramahungrende realityfans kan glæde sig til at genopleve ingen ringere end Anne Plejdrup og det nu forhenværende kæreste par Trine Skjollander og Mathias Hjort, når et nyt hold af unge, lækre mennesker tjekker ind på luksushotellet i Mexico.

- Suuuuuprise. Jeg har sgu været en tur i mexico igen, og jeg glæder mig til at I skal se det, skriver Anne Plejdrup til et opslag på sin egen Instagram-profil.

Sæson 17 er ifølge SE og HØRs oplysninger for nyligt blevet færdig med optagelserne og er derefter straks gået i gang med indspilningerne til 18. sæson. 18. sæson af "Paradise Hotel" bliver desuden uden den velkendte Rikke Gøransson som vært.

SE og HØR kunne allerede for mere end en måned siden afsløre, at den smukke Anne Plejdrup var en del af det kommende "Paradise"-hold. Det ønskede hverken TV3 eller Anne dengang at bekræfte.

Anne har tidligere vundet det populære realityprogram sammen med bedstevennen Teitur Skoubo. Teitur snød hende dog for præmien og stak i stedet selv af med præmien på 300.000 kroner.

Sponsoreret indhold