“Paradise Hotel”-vinderen Anne-Sofie Krab afslører stor hemmelighed: Starter egen virksomhed

Anne-Sofie Krab skrev sig for alvor ind i de danske “Paradise Hotel”-historiebøger, da hun vandt den 17. sæson af TV3-hittet sammen med Nikolaj Hvidman og siden smed kuglen på ham.
Men at kunne smide kuglen og gå med pengepræmien er langt fra den eneste drøm, der nu er gået i opfyldelse for hende.
Tirsdag kan hun nemlig afsløre overfor sine mere end 115.000 følgere på Instagram, at hun det seneste år har holdt på en stor hemmelighed.
– Jeg har nemlig lavet min helt egen virksomhed Design by Grundahl, hvor jeg har designet og lavet mit eget tøjmærke, skriver hun til billedet, hvor hun kan vise sit fine visitkort frem.
Hun afslører videre, at hendes hjemmeside går live allerede i næste uge, hvor det altså er muligt at købe det tøj, som hun har arbejdet på de seneste mange måneder.
Artiklen fortsætter under opslaget
Opslaget, der i skrivende stund ikke er mere end en time gammel, har allerede fået flere kommentarer med lykønskninger.
Herunder blandt andet fra “Paradise Hotel”-stjernen Nadja Hansen, der skriver: “Hvor er du sej!”.
Hvad det er for noget tøj, eller hvad prislejet vil være, det afslører realitystjernen dog endnu ikke.