Reality16. december 2020

”Paradise Hotel”-babe Jeanette Dzienis jubler: Venter barn nummer to

Der er en helt særlig grund til, at den tidligere reality-deltager har været stille på sine offentlige profiler på det sidste. Hun er nemlig gravid og venter barn nummer to
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jeanette_front.jpg
 Foto: Privat/Instagram

- Jeg har været meget stille herinde på profilen det seneste stykke tid… Og det har der jo været en grund til. Trætheden er ekstrem, kvalmen er voldsom… Men det ændre ikke at vi er lykkelige over at dele at vi venter barn nummer to.

Sådan lyder til det ”Paradise Hotel”-deltagerens nyeste billede på sin Instagram, hvor hun kan vise en fin babybule frem.

https://imgix.seoghoer.dk/jeanette_dzienis_ig.jpg
 Foto: Privat / Instagram

Jeanette viser stolt sin babybule frem. Foto: Privat

Og der er allerede flere andre reality-stjerner, der lykønsker den vordende mor.

- Åhhh stort tillykke smukke. Hvor er det dejligt for jer, lyder det blandt andet fra Anna Due, der også selv har været med i reality-programmet – dog sæsonen efter.

Mens ”Ex on the Beach”-baben Ditte Lee, som også selv er en vordende mor i øjeblikket, skriver: ”Årh. Tillykke smukke”.

- Jeg har termin i juni, den nøjagtige dato holder vi for os selv lige nu.. Og det samme angående kønnet på baby - vi ved godt kønnet, og vi glæder os rigtig meget, skriver en glad Jeanette til SE og HØR og fortsætter:

- Og det gør den kommende storesøster også, slutter hun og afslører, at også navnet er på plads - men det må vi vente lidt endnu på-

Jeanette Dzienis har i forvejen datteren Athena Silke fra marts 2016.

Sponsoreret indhold