Reality12. december 2020

"Paradise"-vinder Tina Maria er gravid

Instagram-darlingen og tidligere "Paradise"-vinder skal være mor for anden gang
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tina-maria.png
 Foto: Kaspar Wenstrup

Det danske babyboom fortsætter. Denne gang er det Tina Maria Hansen, der stolt kan meddele, at hun venter sit andet barn.

Det afslører den 29-årige influencer lørdag på sin Instagram-profil til en video af hende selv og datteren, Olivia.

- Det smelter mit hjerte at se dig vokse op og nu være så stolt over at skulle være storesøster, skriver Tina Maria.

- Det her år har været en rutsjebanetur, for at være ærlig. Op og ned. Men det har også været et af de bedste år, hvis du spørger mig. Jeg har lært så mange ting under den her pandemi, under karantænen og nedlukningerne.

Tina Maria og kæresten Patrick Engbo solgte tidligere på året deres møllehus beliggende lidt uden for Hundige.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

Parret købte møllen tilbage i 2016. Dengang gav de 2.795.000 kroner for huset. Fire år senere satte de det 182 kvadratmeter store hus til salg for 4.795.000 kroner.

Det er endnu ikke lykkedes familien at finde et nyt sted at bo.

Tina Maria lancerede tidligere på året sin nye virksomhed, Aurum, der indtil videre byder på champagneglas og store kaffekopper.

Sponsoreret indhold