Optagelser i udlandet: Nu får Umut Sakarya endnu et tv-program

Han brød gennem lydmuren i DR-programmet "Tyrkersvin", og siden har vi set Umut Sakarya, 32, i flere realityformater som "Vild med dans" og "Over Atlanten".

Nu - og de næste tre måneder - er tv-kokken i gang med nye optagelser, så vi igen kan se sovseelskeren på de danske skærme.

Denne gang er Umut Sakarya med i et program, der bliver produceret af Strong Productions, optages i udlandet og skal vises på TV 2.

- Jeg har lige været til sidste møde med Strong Productions om det fedeste tv-program, som skal optages fra september til december, skrev Umut Sakarya forleden, da han delte den store nyhed på sin Instagram-profil.

Optagelserne løber de næste tre måneder og resulterer i et program, der kommer til at kunne ses på TV 2 til næste år. Den præcise dato kendes dog ikke endnu.

Umut Sakarya, der ikke må fortælle særlig meget om det nye tv-projekt, understreger dog, at det ikke går ud på, at han skal smide nogle kilo.

Det lykkedes han mildt sagt også dårligt med i tv-programmet "Fem fede kokke", hvor deltagerne skulle tabe sig. I stedet tog Umut Sakarya - som den eneste - på.

Flæskekongen havde sin dronning med på den røde løber.

Johanne, 24, og Umut, 32, har været kærester i ni måneder. Foto: Hanne Juul

1 enkelt kilo formåede han at føje til sin vægt - og måske netop derfor tilføjer han nederst i opslaget:

- Forresten: Det har ikke noget med vægttab at gøre.

- Det bliver så fedt, og jeg glæder mig til, at I kan se det på TV 2 i 2022, skriver han i teksten, der domineres af røde hjerteemojies.

I sidste måned viste stjernekokken for første gang sin nye kæreste frem på den røde løber.

Vi bor sammen, træner sammen, spiser sammen og tisser også sammen nogle gange. Det er meget fedt, fortæller Umut Sakarya om forholdet til Johanne Havshøj.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close